TR's opgaver under OK-forhandlinger

Få svar på, hvad der forventes af dig som TR, og hvilke opgaver du har op til, under og efter et forløb med indgåelse af ny overenskomst.  

Overenskomstforhandlinger foregår normalt hvert andet eller tredje år. Det gælder såvel det private som det offentlige område.  

Vær med til at sætte retningen for jeres nye overenskomst 

Når vi i Uddannelsesforbundet sætter os ved forhandlingsbordet med arbejdsgiverorganisationer, er det med afsæt i såvel generelle som specifikke krav, som vi har samlet gennem medlemsundersøgelser og debatter .

Når vi udvælger kravene, spiller du en vigtig rolle – for det er dit og dine kollegers arbejdsliv, det handler om.  

Indsamling, udvælgelse, og fremsættelse af krav udgør en væsentlig del af processen ved overenskomstforhandlinger. Det gælder ikke mindst i inddragelsen af medlemmerne, hvor deres ønsker og forventning til kravene vil blive debatteret og fremlagt.  

Din rolle er at inddrage, involvere og engagere medlemmerne i denne proces, blandt andet ved at få formuleret og udvalgt medlemmernes krav samt ved at få synliggjort, hvorfor overenskomstforhandlingerne er vigtige for det enkelte medlem.  . 

Indledende medlemsundersøgelser – få dine kolleger med 

Vi sætter normalt gang i overenskomstprocessen, et år før forhandlingerne starter. Det sker for eksempel gennem medlemsundersøgelser, hvor vi både kan spørge ind til klassiske overenskomstkrav såsom lønstigninger, kortere arbejdstid og bedre vilkår for småbørnsfamilier og seniorer, men også til mere tidsaktuelle tematikker. 

Din opgave er at være med til, at så mange medlemmer som muligt svarer på spørgsmålene. Sørg også for at være til rådighed, når medlemmerne har opklarende spørgsmål.  

Du er i den sammenhæng bindeleddet til Uddannelsesforbundet og sekretariatet. Og vi er selvfølgelig parate til at hjælpe med svar på spørgsmål om processen og om tekniske forhold ved overenskomstforhandlingerne.   

Medlemsinddragelse skal sikre klarhed om krav 

Medlemsundersøgelser følges ofte op af tiltag med at inddrage medlemmerne yderligere Det vil blandt andet være ved medlemsmøder, hvor de foreløbige krav er til debat.   

I processen er det vigtigt, at du medvirker til at opnå to formål: 

  1. Få forventningsafstemt med medlemmerne.  Inddrag dem i de overvejelser og dilemmaer, der allerede nu kan ses for de kommende overenskomstforhandlinger, og fortæl om rammerne for forhandlingerne. Så bliver de bevidste om, at alle overenskomstforventninger nok ikke kan indfries. 
  2. Få medlemmerne til at lave en prioritering af de udvalgte overenskomsttemaer, så du kan få en pejling på, hvad der er vigtigt, hvis nogle krav ikke kan indfries. 


Du vil også i disse situationer være bindeleddet såvel til Uddannelsesforbundet og sekretariatet som til dit faglige bagland i enten forening eller sektion.  

Du har med andre ord et stort medansvar for at involvere medlemmerne på din arbejdsplads og for at tage initiativ til for eksempel at holde klub- og medlemsmøder eller lignende. I forbindelse med møder kan du trække på forbundets politikere, som gerne deltager i debatmøder med medlemmerne.

Kend tidsplanen 

Du bør i hele forløbet holde dig orienteret om tidsplanen og indholdet i overenskomstprocessen.  

Herunder kan du se tidsplanen for OK26, som rummer overenskomstforhandlinger på både det statslige og det kommunale område.  

Tidsplan OK26 

Vær beredt 

Hvis du ikke har stor erfaring med overenskomstforhandlinger eller viden på området, så sæt dig gerne ind i, hvordan forhandlingssystemet inden for dit faglige arbejdsområde fungerer.  

Undersøg kravene, rammen og lønsummen. Og find ud af, hvad reguleringsordningen og reststigning er.  

Marts - maj 2025

Medlemsdebat, klubmøder, forenings- og sektionsmøder. 

September 2025

Uddannelsesforbundets repræsentantskab udtager overenskomstkrav. 

December 2025

Udveksling af generelle krav med arbejdsgiverne.

Januar - februar 2026

Forhandling af de generelle vilkår i staten og kommunerne. Staten lander det første generelle forlig og lægger dermed rammen for, hvad der aftales på det kommunale og regionale område. Kommunernes generelle forlig lander typisk en uge efter. 

Februar - marts 2026

Forhandling af specielle vilkår, hvilket betyder vores konkrete overenskomster. 

April 2026

Urafstemning om resultatet. 

Hvis strejke eller lockout truer fredspligten 

På det danske arbejdsmarked er der fredspligt. Det betyder, at hverken arbejdsgivere eller ansatte må iværksætte kollektive kampskridt, så længe en overenskomst er gældende. Kollektive kampskridt er reaktioner som strejke og lockout.  

Først når overenskomsten løber ud, kan hver af parterne varsle og iværksætte kampskridt.  

I tilfælde af, at det ikke er muligt at nå til enighed om fornyelse af overenskomsterne på jeres område, er det vigtigt, at du har tæt kontakt til sekretariatet. 

Hvis forhandlingerne ikke ender ud i en aftale, er der en såkaldt interessekonflikt, som giver parterne ret til at søge deres krav gennemtvunget ved kollektive kampskridt. De kollektive kampskridt, der tages i den sammenhæng, er typisk: 

  • Strejke.  En kollektiv arbejdsstandsning, som iværksættes af en arbejdstagerorganisation. 

  • Lockout. Ansatte organiseret i arbejdstagerorganisation udelukkes fra arbejdet af arbejdsgiveren. 

  • Sympatikonflikt. Arbejdsstandsninger, der iværksættes til støtte for den primære konflikt (hovedkonflikten).  

Under en strejke, lockout eller en anden form for kollektivt kampskridt er konsekvensen, at de arbejdsforhold, I er omfattet af, ophører.  

Efter OK-forhandlingerne 

Når parterne måtte have opnået enighed ved overenskomstforhandlingerne, og der foreligger et resultat, vil det blive sendt til urafstemning blandt medlemmerne.  

Ender urafstemningen med et ja, vil medlemmerne blive orienteret om overenskomstresultatet, og der vil blive kommunikeret om arbejdet lokalt med at få implementeret de nye regler og bestemmelser. 

Afstemning og informationsmøder for medlemmerne, står Uddannelsesforbundet for at afholde. Men du har en rolle i at bidrage til at få møderne gennemført lokalt og sikre den gode inddragelse af medlemmerne.  

Mind selvfølgelig også gerne dine kolleger om at få stemt til urafstemningen.