Sådan kan du bruge løntabellen for dit område

Du skal være med til at sikre, at dine kolleger får den løn, de har krav på. Du kan også hjælpe, hvis de har tvivlsspørgsmål om deres løn. I den forbindelse kan løntabellen være en hjælp.

Uddannelsesforbundets løntabeller giver dig overblik over den del af lønnen, som aftales centralt under blandt andet overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne. 

Løndele ændres to-tre gange om året.

Det sker med den reguleringsprocent, som også fremgår af løntabellen.  Reguleringen sker for at sikre, at lønnen afspejler prisudviklingen i samfundet.   

Vælg den seneste løntabel, hvis du vil se de aktuelle satser for de centralt aftalte løndele. 

Satserne bør svare til de beløb, som fremgår af din og kollegernes lønsedler.   

Om tabellerne

Uddannelsesforbundet bestræber sig på at sikre, at informationerne om løn er opdaterede. Men vi påtager os ikke ansvaret for eventuelle fejl og mangler. 

Område- og stedtillæg 

I løntabellen vil du kunne se, at basislønnen varierer, afhængigt af hvor i landet arbejdspladsen ligger.  

Hvis du er i tvivl om, hvilken gruppe jeres arbejdsplads hører til, kan du tjekke vores liste med indplacering efter områdetillæg og stedtillægssats.

Område- og stedtillæg

Hvad kan du ikke se ud fra løntabellerne? 

Løntabellerne vedrører ikke den del af lønnen, som du forhandler lokalt.  

Takster for transportgodtgørelse har vi samlet i dette dokument:

Transportgodtgørelse