lærer og elever snakker ved bord

Danskuddannelse og beskæftigelsesområdet

Medlemmer på sprogskoler og sprogcentre samt læreruddannede vejledere og konsulenter på det kommunale beskæftigelsesområde er medlem af Sektionen for danskuddannelse og beskæftigelsesområdet i Uddannelsesforbundet. Læs om sektionen på siden her, som bestyrelsen selv administrerer.

Sektionssammenlægning

På en stiftende generalforsamling i december 2023, blev Sektionen for dansk som andetsprog og Sektionen for vejledere og konsulenter lagt sammen til Sektionen for danskuddannelse og beskæftigelsesområdet i Uddannelsesforbundet.

Nedenfor kan du læse referat, handlingsprogram samt vedtægterne for den sammenlagte sektion.

Referat af generalforsamling den 14. december 2023
Vedtægter for sektionen for danskuddannelse og beskæftigelsesområdet efter GF 14.12.2023.pdf

Handlingsprogram 2023 - 2026

I den kommende treårige periode ønsker sektionsbestyrelsen at arbejde ud fra tre grundprincipper, der danner fundament for bestyrelsens virke:

  1. Sammenhold og fællesskab
  2. Faglig udvikling
  3. Synlighed og engagement

Læs handlingsprogram 2023-2026

Generalforsamlings referater

Dit kontingent

På kontingentopkrævningen optræder der et beløb, der går til udgifter i forbindelse med sektionens arbejde. En del af beløbet går direkte til sektionen og en del går videre til regionsklubberne (der kan vælge at lade en del gå videre til klubberne) og landsklubben.

Sektionskontingent er på 54 kr. pr. måned. 

Fagbladet Fokus

Fokus er fagbladet for undervisere i dansk som andetsprog på sprogcentre. Bladet har tidligere været udgivet i PDF-format, men fra 2024 udkommer artiklerne i fremtiden kun på vores hjemmeside. 
Fokus er drevet og finansieret af sektionen for danskuddannelse og beskæftigelse i Uddannelsesforbundet. Midlerne til driften af Fokus kommer fra medlemskontingentet, som sektionens medlemmer betaler. Målet med Fokus er at udbrede viden om undervisning, erfaring og udvikling indenfor undervisning i dansk som andetsprog. Bidragsydere til Fokus er fx undervisere, forskere og andre fagpersoner."

Læs Fokus’ artikler online her

Webinar om vejledningsperspektiv

Se video fra webinar med Reinhard Stelter i november 2021:

Webinar: Om at dvæle i dialogen i et vejledningsperspektiv

Kort over sprogcentre i Danmark