Mange spørgsmål kan melde sig, hvis du har set et spændende stillingsopslag eller fået tilbudt drømmejobbet.
På Uddannelsesforbundets områder kan tillidsrepræsentanterne (TR) på de forskellige arbejdspladser hjælpe dig med at komme godt fra start i den nye stilling.
TR er vores repræsentant lokalt og er inde i, hvilke løn- og arbejdsvilkår du har ret til som nyansat.
Sådan kan TR på arbejdspladsen hjælpe
Mens du søger job:
TR kan blandt andet fortælle dig om:
-
Kulturen på arbejdspladsen, kollegaskabet, aktiviteter i medarbejderklubben med mere.
-
Det overordnede lønniveau på området. Du kan også snakke med TR om, hvilket lønniveau du vil kunne forvente i forhold til jobindholdet, din baggrund og erfaring.
Klik på knappen herunder, hvis du har brug for at finde kontaktoplysninger på arbejdspladsens TR.
Når du har fået tilbudt jobbet:
Vi anbefaler, at du kontakter din nye TR, når du får tilbudt et job.
TR kan:
- Give dig indblik i det lokale tillægsniveau og drøfte dine ønsker til løntillæg.
- Forhandle din løn på plads med ledelsen på arbejdspladsen.
Når du er startet i jobbet:
Det er en god idé at få en snak med TR, når du er startet i jobbet.
TR kan:
- Fortælle om vilkår og kultur på arbejdspladsen.
- Aktiviteter i medarbejderklubben med mere.
På de fleste arbejdspladser giver overenskomsten dig og din TR ret til at mødes i arbejdstiden.
Når du har fået din første lønseddel:
Når du får løn første gang, kan du sende din lønseddel til din TR, så den kan blive tjekket for eventuelle fejl.
Din TR har mulighed for at trække på ekspertbistand i Uddannelsesforbundets sekretariat.