Alle lønmodtagere har ret til omsorgsorlov.
Med omsorgsorlov har du mulighed for at holde i alt fem dages ulønnet omsorgsorlov. Dagene kan holdes samlet eller enkeltvis, alt efter hvad du har behov for.
Omsorgsorlov kan bruges til at passe eller hjælpe:
Personen skal være alvorligt syg og have behov for væsentlig omsorg eller støtte på de dage, hvor du tager omsorgsorlov.
Hvis du ønsker at holde omsorgsorlov, skal du give din arbejdsgiver besked. Din arbejdsgiver har krav på at se dokumentation for, at du kan holde omsorgsorlov. Dokumentationen kan være fra en læge eller et sygehus, der bekræfter, at den person, som du skal hjælpe, har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af sygdom i den periode, hvor du vil holde omsorgsorloven.
Du skal have været ansat i mindst seks måneder hos arbejdsgiveren for at gøre brug af retten. Har du haft pasnings- eller plejeorlov i løbet af året, vil de dage blive fratrukket retten til omsorgsorlov.
Læs mere om omsorgsorlov på borger.dk