Ordblindeundervisning (OBU)

Gruppen af ordblinde personer, der kan deltage i ordblindeundervisning (OBU) er bred og nuance­ret, men fælles for dem er, at de er fundet berettiget til OBU gennem et indledende interview samt i ministeriets adgangsgivende elektroniske test. Det gør sig ydermere gældende, at perso­nerne i målgruppen for testen er udover den skolepligtige alder.

Formål med OBU

OBU’en skal støtte og give deltageren mulighed for at opnå kompetencer, så chancerne øges for at:

• Klare uddannelse/job.
• Få større mulighed for at få et job.
• Klare sig bedre i samfundet generelt.

Udfordringer

Der er en generel øget politisk opmærksomhed på, at unge under 30 år gennemfører en uddan­nelse, og at de gør det hurtigt. Inden for beskæftigelsen ses på samme måde øgede krav til effektivitet og skærpede krav til faglige kompetencer.

Som ordblind (dyslektiker) er det selvsagt vanskeligere end for en person uden handicappet at honorere de mange nye, faglige krav og forventninger, som uddannelses- eller arbejdslivet stiller, da en ordblind person har særlige skriftsproglige vanskeligheder. I praksis indebærer dette ofte stave- og læsevanskeligheder, nedsat læsehastighed samt strukturelle vanskeligheder, der gør det svært for den pågældende at formulere sig skriftligt.

Samfundets (øgede) skriftsproglige krav er forskellige, alt efter, hvilket regi de indgår i. Enkelt beskrevet er der eksempelvis en forventning om, at individet er digital borger og kan navigere i systemet og ikke mindst forstå de afsendte budskaber fra offentlige instanser, herunder for eksempel skat­teopgørelsen og indkaldelser til hospitalet. Ordblindheden kan nemt betyde, at man ikke kan agere på lige fod med andre, hvis man ikke får støtte til det.

Det er et stort problem for mange ordblinde, at ordblindeundervisning ikke er SU-berettiget. Det medfører, at mange kursister er nødt til at deltage i 23 timers undervisning, for eksempel på AVU for at få SU og derudover deltage i OBU. Det er en urimelig belastning af kursister, der i forvejen har brug for mere tid til for eksempel forberedelse, at de skal deltage i OBU ved siden af en SU-berettiget undervis­ning.

Derudover har mange ordblinde problemer med at få de nødvendige hjælpemidler (it-rygsæk), når de starter på for eksempel en ungdomsuddannelse samt at få instruktioner i, hvordan de bruger hjælpe­midlerne. Det forøger risikoen for, at de falder fra, da de ordblinde ikke får den nødvendige støtte i undervisningen.

I jobregi ses generelt mange krav til skriftlig dokumentation for, at en arbejdsplads kan oppe­bære en kvalitetssikring. Selv inden for de fleste ufaglærte job kræves skriftsproglige kompeten­cer, som ud over dokumentation kan være skrivning af mails eller læsning af manualer, måske endda på engelsk. En del ordblinde skjuler deres læse- og stavevanskeligheder over for kolleger.

Det er derfor af stor vigtighed, at arbejdspladser fører en personalepolitik, der dels skaber en åbenhed for det at være ordblind, dels sikrer ordblinde den støtte, de har brug for, så de for eksempel får adgang til it-støtteværktøjer i det daglige arbejde og i efteruddannelsessituationer.

Ofte er det overgangen mellem studieliv og arbejdsliv eller skift mellem forskellige jobfunktioner der giver anledning til udfordringer for den ordblinde, som pludselig kan opleve at være uden støtteforan­staltninger. Det skyldes en generelt stor grad af manglende information om, hvilke muligheder der eksisterer for at støtte ordblinde, når de bevæger sig fra ét system til et andet.

Det er ikke kun inden for systemerne, at den mangelfulde information gør sig gældende. Ordblindes skriftsproglige udfordringer er også medvirkende til, at de selv har svært ved at opsøge den type information, og de kender derfor ikke altid til egne rettigheder. Det er for eksempel ikke usædvanligt, at ordblinde er uvidende om, at det er muligt at modtage OBU som voksen.

Som beskrevet er ikke alle berettiget til at modtage OBU – også selvom man oplever at have skriftsproglige vanskeligheder.

Det kræver indsigt fra en uddannet læsepædagog/-konsulent at vurdere, om OBU er det mest relevante tilbud for en person, der henvender sig for at få undervisning. Hvis det skønnes, at OBU ikke er et relevant tilbud, eller hvis den indledende testning viser, at personen ikke er berettiget til OBU, skal det være muligt at visitere til et andet relevant tilbud.

Det kræver yderligere stor viden fra testerens/visitatorens side at kende til eksisterende undervisningstilbud og/eller støtte­foranstaltninger, og det er derfor hensigtsmæssigt at have mange samarbejdsflader blandt andet skoler og institutioner imellem, således at den ordblindes behov for at forbedre sine skriftsproglige fær­digheder bedst muligt tilgodeses. Hvis OBU skønnes at være det rette tilbud, må undervisningsin­stitutionen til stadighed vurdere, om OBU bliver ved at være relevant for den enkelte.

De stigende krav de senere år om, at alle unge under 30 år skal i uddannelse eller arbejde bety­der blandt andet, at gruppen af OBU-berettigede rummer mange sårbare unge, som ud over faglige udfor­dringer kæmper med personlige og sociale problemer. I nogle tilfælde vurderes psykiske eller andre sociale vanskeligheder at fylde så meget i perioder, at OBU ikke vil være den rette foran­staltning. Vidensdannelse om sådanne psykosociale vanskeligheder er almindeligvis ikke indlejret i pensum for kommende læsepædagoger/-konsulenter, på trods af at det er en udfordring i arbejdslivet, som de fleste må tage hånd om.

En særlig målgruppe i OBU er kursister med dansk som andetsprog. Gruppen bliver ofte overset, da der ikke er tilstrækkelig med metoder til og faglig viden om, hvordan man underviser gruppen og kombinerer OBU og dansk som andetsprog. Det er nødvendigt at have et større fokus på denne problemstilling, blandt andet ved at OBU-lærerne får relevant efteruddannelse.

I forbindelsen med finansloven for 2016 blev OBU beskåret kraftigt økonomisk. Tilskuddet til undervisningen vil fremadrettet blive beregnet ud fra en gennemsnitlig holdstørrelse på 4,5 frem­ for 2,5 kursist. Besparelsen, kombineret med ordblindeundervisnings særlige tilskudsregler, der kræver ca. 80 procents fremmøde/kursist, medfører, at det bliver vanskeligt at oprette rentable hold/undervisning i særligt tyndt befolkede områder. Det vil forhindre en stor del af OBU-målgrup­pen i at få et tilbud om undervisning i deres nærområde. Det er ikke en pædagogisk og faglig løs­ning at tilbyde OBU-kursister OBU som fjernundervisning, da målgruppen ikke kan profitere af til­buddet, der er i høj grad baseret på evnen til kunne læse.

I forhold til OBU'ens rammer arbejder Uddannelsesforbundet for, at:

• Der fastholdes undervisning på små hold med højst seks deltagere på et OBU-hold.
• Oplyse og informere medarbejdere i de enkelte uddannelsesinstitutioner og OBU-undervisnings­steder om de gældende lovkrav for OBU'en, så ligheden bliver større for den ordblinde borger.
• OBU bliver SU-berettiget.
• Ordblinde har de nødvendige hjælpemidler, når de starter på for eksempel en ungdomsuddannelse.
• OBU-kursister sikres et OBU-tilbud i deres nærområde, for eksempel ved indførelsen af et udkantstaxame­ter.
• Samarbejdet mellem OBU-stederne og sprogcentrene til stadighed styrkes.
• Jobcentrene og fagforbundene fastholder fokus på lediges læse- og stavekompetencer og hen­viser potentielle ordblinde ledige til ordblindetest.
• Samspillet mellem undervisnings-, social- og arbejdsmarkedsområdet bliver styrket ved øget samarbejde med jobcentre, skoler og faglige organisationer.
• Tilbud om OBU på erhvervsskoler udbygges.
• Der gives bedre mulighed for, at OBU tilrettelægges virksomhedsforlagt, så den kan tilgodese ordblinde medarbejderes behov for støtte i arbejdsmæssig sammenhæng.
• Samarbejdet mellem OBU-udbydere og øvrige undervisningsinstitutioner skal udbygges og styr­kes via offentlige midler.
• Gøre overgangen lettere fra det ene uddannelsessystem til det næste og til arbejdslivet, for eksempel i forhold til it-støtte. Et særligt fokusområde er overgangen fra grundskolen til ungdomsuddan­nelser ved, at ordblinde elever i grundskolen får nemmere adgang til bevilling af støtteforan­staltninger, således at disse elever i overgangen til ungdomsuddannelser er stillet mere lige med andre, fordi de har haft lige forudsætninger fra starten af.
• Vejlederne på uddannelsesinstitutionerne har viden om ordblindhed.
• Skærpe opmærksomheden på de ordblinde unge, som er ude i deres første job. Behovet for OBU opstår ofte i forbindelse med joberfaringer.
• Der (også) er fokus på ordblindhed i forbindelse med Individuel Kompetence Vurdering (IKV) og realkompetencevurdering (RKV).
• Der uddannes ordblindeambassadører på virksomhederne. Ambassadørernes opgaver er blandt andet at vejlede mulige ordblinde på arbejdspladsen og sikre, at kvalifikationerne hos ordblinde fast­holdes.

I forhold til OBU'ens fagligt didaktiske dimensioner arbejder vi for, at:

• Brugen af it-hjælpemidler integreres i endnu højere grad i OBU'en.
• Fokus øges på den gruppe deltagere, der har andre vanskeligheder ud over ordblindhed, for eksempel ADHD eller anden psykisk lidelse, så der kan tages hensyn til dette i de didaktiske overvejelser.
• Ordblindeundervisere får større viden og kendskab til uddannelsernes skriftsproglige krav, for eksempel ved at der bliver nemmere adgang til pensumlister, således at fagord og -tekster kan inddra­ges i undervisningen og dermed gøre undervisningen mere meningsfyldt for deltagerne.

I forhold til ordblindeundervisernes kompetencer arbejder vi for, at:

• Underviserne løbende opdateres og efteruddannes i forhold til kendskab til it-baserede kom­penserende foranstaltninger. Udviklingen inden for området går stærkt, og det kan derfor være vanskeligt at følge med fagligt for underviserne.
• OBU-lærerne tilbydes relevant efteruddannelse i undervisning af kursister med dansk som andetsprog
• Vejledning- og rådgivningsområdet udvikles, idet der skal tages hensyn til flere sårbare grup­per inden for OBU'en.
• Lave kurser med metode/didaktik som emne, da der med ministeriets vejledning fra januar 2014 stilles større krav til underviseren om at kunne beskrive metodisk tilgang.
• Fastholde, at den pædagogiske diplomuddannelse, som giver adgang til at blive ordblindeun­derviser, skal rumme flere moduler inden for dysleksiområdet og indeholde teori om: Sam­menhængen mellem handicaps og ordblindhed, relevante pædagogiske metoder, it i undervis­ningen, hjælpemidler, praktik samt metoder til at omsætte testresultater i undervisning.
• Der udvikles videre- og efteruddannelsestilbud – for eksempel i form af enkeltmoduler fra diplomuddan­nelsen.
• Alle undervisere får mulighed for realkompetencevurdering og efterfølgende at kunne videre­uddanne sig til ovennævnte diplomuddannelsesniveau.