Overenskomsterne på det statslige område er nu godkendt og trådt i kraft. Her kan du læse om resultaterne.
Den 4. maj kl. 08.00 lukkede urafstemningen om OK26 på det statslige område.
62,5 procent af de stemmeberettigede medlemmer på Uddannelsesforbundets overenskomster med staten gjorde brug af deres stemme – 85,5 procent stemte JA.
Du kan læse, hvad resultatet betyder for dig herunder.
Den kommende tid opdaterer vi løbende de forskellige overenskomstsider samt lønberegner og -tabeller. Ligesom de nye aftaler bliver uploadet på siden, hvor du finder din overenskomst, så snart vi har fået den.
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.
Pr. 1. april 2027 overgår alle AMU-lærere til en ny fælles erhvervsskoleoverenskomst, der indebærer en række forbedringer. Indtil da gælder den nuværende AMU-overenskomst samt de nye vilkår i CFU-forliget. Resuméet herunder er derfor både en gennemgang af CFU-forlig og den kommende overenskomst.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
De generelle lønstigninger falder således i løbet af aftaleperioden.
| Dato for stigning | Procent |
| 1. april 2026* | 1,09 |
| 1. august 2026 | 0,65 |
| 1. april 2027 | 1,88 |
| 1. april 2028 | 2,55 |
| Generelle lønstigninger i alt* | 6,17 |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Pr. 1. april 2027 overgår alle AMU-lærere til en ny fælles erhvervsskoleoverenskomst, der indebærer en række forbedringer.
Den nye overenskomst, der træder i kraft den 1. april 2027, rummer en ny lønmodel med fire løntrin. Hvert løntrin er 4-årigt.
| Trin | Løn pr. måned/år i nutidskroner |
| 1 (0-3 års lønanciennitet) | 32.456/389.477 |
| 2 (4-7 års lønanciennitet) | 34.512/414.148 |
| 3 (8-11 års lønanciennitet) | 36.641/439.692 |
| 4 (12 års lønanciennitet eller mere) | 38.307/459.678 |
De lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, du får i dag, vil følge med over i den nye overenskomst.
Der indbetales fortsat 18 procent i pension.
Indplacering i det ny lønforløb sker sådan, at hvis der forudsættes en afsluttet uddannelse for jobbet, skal lønancienniteten fastsættes på grundlag af det tidsrum, du har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen.
Alle lærere skal inden 1. april 2027 have beregnet deres lønanciennitet for at fastslå indplacering i det nye lønforløb.
Ingen vil opleve at gå ned i løn med den nye overenskomst. De lærere der måtte have en højere løn – uden lokalt aftalte tillæg – skal have et udligningstillæg, der udligner forskellen mellem den nuværende og den kommende løn.
Tabellen nedenfor viser den lønforskel, der vil være pr. måned (i nutidskroner), når lønstrukturen fra den nuværende model med syv løntrin bliver ændret til et nyt lønforløb med fire 4-årige løntrin:
| Lønanciennitet | Forskel pr. måned (AMU-løn) |
| < 1 | 3.009 |
| 1 | 2.109 |
| 2 | 1.195 |
| 3 | 403 |
| 4 | 1.422 |
| 5 | -134 |
| 6 | -134 |
| 7 | -134 |
| 8 | 1.995 |
| 9 | 1.995 |
| 10 | 1.995 |
| 11 | 1.995 |
| 12 | 3.660 |
| Lønanciennitet | Forskel pr. måned (AMU på EUD-lønniveau) |
| < 1 | 2.301 |
| 1 | 1.401 |
| 2 | 487 |
| 3 | -305 |
| 4 | 714 |
| 5 | -842 |
| 6 | -1.756 |
| 7 | -1.756 |
| 8 | 373 |
| 9 | 373 |
| 10 | 373 |
| 11 | 373 |
| 12 | 2.038 |
Som du kan se, udvikler lønnen sig anderledes i forhold til det nuværende lønforløb. De tidlige og sene trin i lønforløbet forbedres, mens der på trin to sker en reduktion.
Den nye lønstruktur er sammensat med henblik på at styrke den langsigtede lønudvikling og med blik for, at de fleste AMU-lærere bliver ansat med en lang forudgående erhvervserfaring og derfor bliver lønindplaceret på de højeste løntrin.
Ingen ansatte vil opleve at gå ned i løn ved overgangen til den nye overenskomst. De lærere, der ved overgangen måtte have en højere løn – uden lokalt aftalte tillæg – skal have et udligningstillæg, der udligner forskellen mellem den nuværende løn og den kommende løn.
Den årlige løn- og pensionsforbedring for AMU-lærere med over 12 års lønanciennitet, der i dag er indplaceret på AMU-lønforløbets løntrin 6 og ikke får EUD-tillæg, er cirka 51.800 kroner.
Den årlige løn- og pensionsforbedring for AMU-lærere med over 12 års lønanciennitet, deri dag er indplaceret på AMU EUD-lønforløbets løntrin 7 og får EUD-tillæg, er cirka 28.800 kr.
Pr. 1. april 2027 gælder det, at lærere med mere end 70,5 timers undervisning i tre sammenhængende uger får et tillæg på 91,69 kroner pr. time i nutidskroner.
Hidtil har reglen været, at lærere, der underviser mere end 30,9 timer pr. uge, får et tilsvarende tillæg.
Der er prioriteret 0,2 procent fra CFU-forligets økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år, de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage, fra det år du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen.
Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
Bestemmelserne i arbejdstidsaftalen om skoleplanen udvides, så indholdet af flere opgaver skal beskrives fra normperioden 2027 eller skoleåret 2027/28.
Udover en beskrivelse af indholdet af individuel forberedelse og klasselærer/kontaktlæreropgaven skal skoleplanen fremover også indeholde en beskrivelse af fælles forberedelse, arbejdet med elevers mulighed for at deltage i undervisningen og hvordan vikardækning håndteres, herunder brug af interne vikarer.
Den statslige FAQ om opgaveoversigten er fra aftaletidspunktet udvidet med en nærmere beskrivelse af drøftelsen mellem leder og lærer. Her er det præciseret, at drøftelsen indebærer en forventningsafstemning i forhold til individuel forberedelse og fælles forberedelse samt andre opgaver. Samt at det på skoleformer med løbende optag og hold- og klassedannelse kan det være relevant, at drøftelsen om forholdet mellem undervisning og forberedelse også sker i forbindelse med den konkrete planlægning i løbet af normperioden.
For deltidsansatte sker der fra skoleåret 2026/2027 en forholdsmæssig nedsættelse af de 30,9 ugentlige undervisningstimer for udbetaling af godtgørelse.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
Med OK26 er der indgået aftale om en overenskomst for erhvervsskolelærere, som erstatter den nuværende ansættelsesbekendtgørelse.
Vi har samlet information om den nye overenskomst på siden herunder:
OK26: Det indeholder den nye overenskomst for lærere og vejledere på EUD og i Forsvaret
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
| De generelle lønstigninger og organisationsmidlerne falder således | Procent eller kroner |
| 1. april 2026 – generel lønstigning* | 1,09 % |
| 1. august 2026 – generel lønstigning | 0,65 % |
| 1. april 2027 – generel lønstigning | 1,88 % |
| 3.747 kr. pr. år |
| 1.986 kroner pr. år |
| 1. april 2028 – generel lønstigning | 2,55 % |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Fra 1. april 2027 afskaffes tillægget til undervisning indenfor fagligt tema, og alle lærere og vejledere får herefter det samme tillæg på 12.304 kr. pr. år i nutidskroner.
Ulempetillægget stiger den 1. april 2027 med 1.986 kroner pr. år. Stigningen er i nutidskroner.
Der er prioriteret 0,2 procent fra den økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage fra det år, du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen. Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
• Udvidelse af perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer fra seks til otte uger.
• Etablering af lønrettighederne for sociale forældre, nærtstående familiemedlemmer.
• Forbedring af lønrettigheder i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse og tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold.
• Forbedring af lønrettigheder for eneforældremyndighedsindehavere.
• Indførelse af lønret for den efterlevende forælder i forbindelse med den anden forælders død.
• Ret til sædvanligt pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven.
Bestemmelserne i arbejdstidsaftalen om skoleplanen udvides, så indholdet af flere opgaver skal beskrives fra normperioden 2027 eller skoleåret 2027/28.
Udover en beskrivelse af indholdet af individuel forberedelse og klasselærer/kontaktlæreropgaven skal skoleplanen fremover også indeholde en beskrivelse af fælles forberedelse, arbejdet med elevers mulighed for at deltage i undervisningen og hvordan vikardækning håndteres, herunder brug af interne vikarer.
Den statslige FAQ om opgaveoversigten er fra aftaletidspunktet udvidet med en nærmere beskrivelse af drøftelsen mellem leder og lærer. Her er det præciseret, at drøftelsen indebærer en forventningsafstemning i forhold til individuel forberedelse og fælles forberedelse samt andre opgaver. Samt at det på skoleformer med løbende optag og hold- og klassedannelse kan det være relevant, at drøftelsen om forholdet mellem undervisning og forberedelse også sker i forbindelse med den konkrete planlægning i løbet af normperioden.
For deltidsansatte sker der fra skoleåret 2026/2027 eller fra 1. januar 2027, hvis normperioden følger kalenderåret, en forholdsmæssig nedsættelse af de 102 undervisningstimer for udbetaling af godtgørelse.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
• Revision af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.
• Fælles konference om psykisk arbejdsmiljø for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.
• Undersøgelse af mulighederne for at etablere et samarbejde mellem ansættelsesmyndighederne og pensionsselskaberne, hvor pensionsselskabernes tilbud til sygemeldte medarbejdere kan bringes i spil.
• Fokus på arbejdsbetinget stress i samarbejdsudvalgene.
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
• Samarbejdsudvalget skal systematisk drøfte arbejdspladsens indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsrelateret stress. Parterne er i forlængelse heraf enige om at understøtte samarbejdsudvalgenes drøftelser om forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress i overenskomstperioden.
• Parterne vil opdatere vejledning om ledelsens informationspligt, så det fremgår, at informationspligten omfatter beslutninger om indførelse og brug af ny teknologi samt ændring af bestående teknologi, herunder teknologier, som kan anvendes til overvågning af medarbejdere, logning med videre, og som kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
| De generelle lønstigninger og organisationsmidlerne falder således | Procent eller kroner |
| 1. april 2026 – generel lønstigning* | 1,09 % |
| 1. august 2026 – generel lønstigning | 0,65 % |
| 1. april 2027 – generel lønstigning | 1,88 % |
| 2.373 kr. pr. år |
| 1.821 kroner pr. år |
| 1. april 2028 – generel lønstigning | 2,55 % |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
AVU/FVU-tillægget stiger den 1. april 2027 med 2.373 kroner pr. år. Det bringer tillægget op på i alt 2.081 kroner pr. måned. Stigningen er i nutidskroner.
Alle basislønninger stiger den 1. april 2027 med 1.821 kroner pr. år. Stigningen er i nutidskroner.
Der er prioriteret 0,2 procent fra den økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage fra det år, du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen. Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
• Udvidelse af perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer fra seks til otte uger.
• Etablering af lønrettighederne for sociale forældre, nærtstående familiemedlemmer.
• Forbedring af lønrettigheder i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse og tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold.
• Forbedring af lønrettigheder for eneforældremyndighedsindehavere.
• Indførelse af lønret for den efterlevende forælder i forbindelse med den anden forælders død.
• Ret til sædvanligt pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven.
Bestemmelserne i arbejdstidsaftalen om skoleplanen udvides, så indholdet af flere opgaver skal beskrives fra normperioden 2027 eller skoleåret 2027/28.
Udover en beskrivelse af indholdet af individuel forberedelse og klasselærer/kontaktlæreropgaven skal skoleplanen fremover også indeholde en beskrivelse af fælles forberedelse, arbejdet med elevers mulighed for at deltage i undervisningen og hvordan vikardækning håndteres, herunder brug af interne vikarer.
Den statslige FAQ om opgaveoversigten er fra aftaletidspunktet udvidet med en nærmere beskrivelse af drøftelsen mellem leder og lærer. Her er det præciseret, at drøftelsen indebærer en forventningsafstemning i forhold til individuel forberedelse og fælles forberedelse samt andre opgaver. Samt at det på skoleformer med løbende optag og hold- og klassedannelse kan det være relevant, at drøftelsen om forholdet mellem undervisning og forberedelse også sker i forbindelse med den konkrete planlægning i løbet af normperioden.
For deltidsansatte sker der fra skoleåret 2026/2027 eller fra 1. januar 2027, hvis normperioden følger kalenderåret, en forholdsmæssig nedsættelse af de 750 undervisningstimer for udbetaling af godtgørelse.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
• Revision af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.
• Fælles konference om psykisk arbejdsmiljø for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.
• Undersøgelse af mulighederne for at etablere et samarbejde mellem ansættelsesmyndighederne og pensionsselskaberne, hvor pensionsselskabernes tilbud til sygemeldte medarbejdere kan bringes i spil.
• Fokus på arbejdsbetinget stress i samarbejdsudvalgene.
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.
Pr. 1. april 2027 overgår alle SKT-faglærere til en ny fælles erhvervsskoleoverenskomst, der indebærer en række forbedringer. Indtil da gælder den nuværende SKT-overenskomst samt de nye vilkår i CFU-forliget. Resuméet herunder er derfor både en gennemgang af CFU-forlig og den kommende overenskomst.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
De generelle lønstigninger falder således i løbet af aftaleperioden.
| Dato for stigning | Procent |
| 1. april 2026* | 1,09 |
| 1. august 2026 | 0,65 |
| 1. april 2027 | 1,88 |
| 1. april 2028 | 2,55 |
| Generelle lønstigninger i alt* | 6,17 |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Pr. 1. april 2027 overgår alle SKT-faglærere til en ny fælles erhvervsskoleoverenskomst, der indebærer en række forbedringer.
Den nye overenskomst, der træder i kraft den 1. april 2027, rummer en ny lønmodel med fire løntrin. Hvert løntrin er 4-årigt.
| Trin | Løn pr. måned/år i nutidskroner |
| 1 (0-3 års lønanciennitet) | 32.456/389.477 |
| 2 (4-7 års lønanciennitet) | 34.512/414.148 |
| 3 (8-11 års lønanciennitet) | 36.641/439.692 |
| 4 (12 års lønanciennitet eller mere) | 38.307/459.678 |
De lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, du får i dag, vil følge med over i den nye overenskomst. Der indbetales fortsat 18 procent i pension.
Indplacering i det ny lønforløb sker sådan, at hvis der forudsættes en afsluttet uddannelse for jobbet, skal lønancienniteten fastsættes på grundlag af det tidsrum, du har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen.
Alle lærere skal inden 1. april 2027 have beregnet deres lønanciennitet for at fastslå indplacering i det nye lønforløb.
Ingen vil opleve at gå ned i løn med den nye overenskomst. De lærere der måtte have en højere løn – uden lokalt aftalte tillæg – skal have et udligningstillæg, der udligner forskellen mellem den nuværende og den kommende løn.
Den årlige løn- og pensionsforbedring for en SKT-faglærer med over 12 års lønanciennitet vil være omkring 62.000 kr.
Forskellen mellem det nuværende lønforløb og den nye lønmodel ser således ud pr. måned i nutidskroner for hver lønanciennitet.
| Lønanciennitet | Ændring i månedsløn |
| < 1 | 3.712 kroner |
| 1 | 2.811 kroner |
| 2 | 1.897 kroner |
| 3 | 1.106 kroner |
| 4 | 2.125 kroner |
| 5 | 589 kroner |
| 6 | 589 kroner |
| 7 | 589 kroner |
| 8 | 2.718 kroner |
| 9 | 2.718 kroner |
| 10 | 2.718 kroner |
| 11 | 2.718 kroner |
| 12 | 4.384 kroner |
Pr. 1. april 2027 gælder det, at lærere med mere end 70,5 timers undervisning i tre sammenhængende uger får et tillæg på 91,69 kroner pr. time i nutidskroner.
Hidtil har reglen været, at en lærer, der pålægges flere end 28 undervisningslektioner af 45 minutters varighed i løbet af en uge, får et tillæg pr. overskydende undervisningslektion på 22,5 minutter, som medregnes i normperioden.
Der er prioriteret 0,2 procent fra CFU-forligets økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år, de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage, fra det år du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen.
Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
Bestemmelserne i arbejdstidsaftalen om skoleplanen udvides, så indholdet af flere opgaver skal beskrives fra normperioden 2027 eller skoleåret 2027/28.
Udover en beskrivelse af indholdet af individuel forberedelse og klasselærer/kontaktlæreropgaven skal skoleplanen fremover også indeholde en beskrivelse af fælles forberedelse, arbejdet med elevers mulighed for at deltage i undervisningen og hvordan vikardækning håndteres, herunder brug af interne vikarer.
Den statslige FAQ om opgaveoversigten er fra aftaletidspunktet udvidet med en nærmere beskrivelse af drøftelsen mellem leder og lærer. Her er det præciseret, at drøftelsen indebærer en forventningsafstemning i forhold til individuel forberedelse og fælles forberedelse samt andre opgaver. Samt at det på skoleformer med løbende optag og hold- og klassedannelse kan det være relevant, at drøftelsen om forholdet mellem undervisning og forberedelse også sker i forbindelse med den konkrete planlægning i løbet af normperioden.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.
Pr. 1. april 2027 overgår alle SKT-undervisningsassistenter til en ny fælles erhvervsskoleoverenskomst, der indebærer en række forbedringer. Indtil da gælder den nuværende SKT-overenskomst samt de nye vilkår i CFU-forliget. Resuméet herunder er derfor både en gennemgang af CFU-forlig og den kommende overenskomst.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
De generelle lønstigninger falder således i løbet af aftaleperioden.
| Dato for stigning | Procent |
| 1. april 2026* | 1,09 |
| 1. august 2026 | 0,65 |
| 1. april 2027 | 1,88 |
| 1. april 2028 | 2,55 |
| Generelle lønstigninger i alt* | 6,17 |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Pr. 1. april 2027 overgår alle SKT-undervisningsassistenter til en ny fælles erhvervsskoleoverenskomst, der indebærer en række forbedringer.
Den nye overenskomst, der træder i kraft den 1. april 2027, rummer en ny lønmodel med fire løntrin. Hvert løntrin er 4-årigt.
| Trin | Løn pr. måned/år i nutidskroner |
| 1 (0-3 års lønanciennitet) | 32.456/389.477 |
| 2 (4-7 års lønanciennitet) | 34.512/414.148 |
| 3 (8-11 års lønanciennitet) | 36.641/439.692 |
| 4 (12 års lønanciennitet eller mere) | 38.307/459.678 |
De lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, du får i dag, vil følge med over i den nye overenskomst. Der indbetales fortsat 18 procent i pension.
Indplacering i det ny lønforløb sker sådan, at hvis der forudsættes en afsluttet uddannelse for jobbet, skal lønancienniteten fastsættes på grundlag af det tidsrum, du har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen.
Alle lærere skal inden 1. april 2027 have beregnet deres lønanciennitet for at fastslå indplacering i det nye lønforløb.
Ingen vil opleve at gå ned i løn med den nye overenskomst. De lærere der måtte have en højere løn – uden lokalt aftalte tillæg – skal have et udligningstillæg, der udligner forskellen mellem den nuværende og den kommende løn.
Tabellen nedenfor viser den lønforskel, der vil være pr. måned (i nutidskroner) for en SKT-undervisningsassistent, når lønstrukturen fra den nuværende model med syv løntrin bliver ændret til et nyt lønforløb med fire 4-årige løntrin:
| Lønanc. | Forskel pr. måned |
| < 1 | 2.332 kroner |
| 1 | 1.418 kroner |
| 2 | 627 kroner |
| 3 | -410 kroner |
| 4 | 746 kroner |
| 5 | -168 kroner |
| 6 | -1.137 kroner |
| 7 | -1.137 kroner |
| 8 | 992 kroner |
| 9 | 992 kroner |
| 10 | 992 kroner |
| 11 | 992 kroner |
| 12 | 2.657 kroner |
Som du kan se, udvikler lønnen sig anderledes i forhold til det nuværende lønforløb. De tidlige og sene trin i lønforløbet forbedres, mens der på trin to sker en reduktion.
Den nye lønstruktur er sammensat med henblik på at styrke den langsigtede lønudvikling og med blik for, at mange SKT-undervisningsassistenter bliver ansat med en lang forudgående erhvervserfaring og derfor bliver lønindplaceret på de højeste løntrin.
Ingen ansatte vil opleve at gå ned i løn ved overgangen til den nye overenskomst. De lærere, der ved overgangen måtte have en højere løn – uden lokalt aftalte tillæg – skal have et udligningstillæg, der udligner forskellen mellem den nuværende løn og den kommende løn.
Den årlige løn- og pensionsforbedring er for en SKT-undervisningsassistent med over 12 års lønanciennitet cirka 37.600 kroner.
Pr. 1. april 2027 gælder det, at lærere med mere end 70,5 timers undervisning i tre sammenhængende uger får et tillæg på 91,69 kroner pr. time i nutidskroner.
Der er prioriteret 0,2 procent fra CFU-forligets økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år, de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage, fra det år du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen.
Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
Bestemmelserne i arbejdstidsaftalen om skoleplanen udvides, så indholdet af flere opgaver skal beskrives fra normperioden 2027 eller skoleåret 2027/28.
Udover en beskrivelse af indholdet af individuel forberedelse og klasselærer/kontaktlæreropgaven skal skoleplanen fremover også indeholde en beskrivelse af fælles forberedelse, arbejdet med elevers mulighed for at deltage i undervisningen og hvordan vikardækning håndteres, herunder brug af interne vikarer.
Den statslige FAQ om opgaveoversigten er fra aftaletidspunktet udvidet med en nærmere beskrivelse af drøftelsen mellem leder og lærer. Her er det præciseret, at drøftelsen indebærer en forventningsafstemning i forhold til individuel forberedelse og fælles forberedelse samt andre opgaver. Samt at det på skoleformer med løbende optag og hold- og klassedannelse kan det være relevant, at drøftelsen om forholdet mellem undervisning og forberedelse også sker i forbindelse med den konkrete planlægning i løbet af normperioden.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
Med OK26 er der indgået aftale om en overenskomst for civile faglærere i Forsvaret, som erstatter den nuværende ansættelsesbekendtgørelse.
Vi har samlet information om den nye overenskomst på siden herunder:
OK26: Det indeholder den nye overenskomst for lærere og vejledere på EUD og i Forsvaret
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
| De generelle lønstigninger og organisationsmidlerne falder således | Procent eller kroner |
| 1. april 2026 – generel lønstigning* | 1,09 % |
| 1. august 2026 – generel lønstigning | 0,65 % |
| 1. april 2027 – generel lønstigning | 1,88 % |
| 3.599 kr. pr. år |
| 1. april 2028 – generel lønstigning | 2,55 % |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Fra 1. april 2027 stiger alle basisløntrin med 3.599 kroner pr. år i nutidskroner.
Der er prioriteret 0,2 procent fra den økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage fra det år, du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen. Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
• Udvidelse af perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer fra seks til otte uger.
• Etablering af lønrettighederne for sociale forældre, nærtstående familiemedlemmer.
• Forbedring af lønrettigheder i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse og tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold.
• Forbedring af lønrettigheder for eneforældremyndighedsindehavere.
• Indførelse af lønret for den efterlevende forælder i forbindelse med den anden forælders død.
• Ret til sædvanligt pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
• Revision af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.
• Fælles konference om psykisk arbejdsmiljø for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.
• Undersøgelse af mulighederne for at etablere et samarbejde mellem ansættelsesmyndighederne og pensionsselskaberne, hvor pensionsselskabernes tilbud til sygemeldte medarbejdere kan bringes i spil.
• Fokus på arbejdsbetinget stress i samarbejdsudvalgene.
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
• Samarbejdsudvalget skal systematisk drøfte arbejdspladsens indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsrelateret stress. Parterne er i forlængelse heraf enige om at understøtte samarbejdsudvalgenes drøftelser om forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress i overenskomstperioden.
• Parterne vil opdatere vejledning om ledelsens informationspligt, så det fremgår, at informationspligten omfatter beslutninger om indførelse og brug af ny teknologi samt ændring af bestående teknologi, herunder teknologier, som kan anvendes til overvågning af medarbejdere, logning med videre, og som kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
| De generelle lønstigninger og organisationsmidlerne falder således | Procent eller kroner |
| 1. april 2026 – generel lønstigning* | 1,09 % |
| 1. august 2026 – generel lønstigning | 0,65 % |
| 1. april 2027 – generel lønstigning | 1,88 % |
| 2.579 kr. pr. år |
| 1. april 2028 – generel lønstigning | 2,55 % |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Fra 1. april 2027 stiger alle basisløntrin med 2.579 kroner pr. år i nutidskroner.
Der er prioriteret 0,2 procent fra den økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage fra det år, du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen. Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
• Udvidelse af perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer fra seks til otte uger.
• Etablering af lønrettighederne for sociale forældre, nærtstående familiemedlemmer.
• Forbedring af lønrettigheder i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse og tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold.
• Forbedring af lønrettigheder for eneforældremyndighedsindehavere.
• Indførelse af lønret for den efterlevende forælder i forbindelse med den anden forælders død.
• Ret til sædvanligt pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
• Revision af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.
• Fælles konference om psykisk arbejdsmiljø for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.
• Undersøgelse af mulighederne for at etablere et samarbejde mellem ansættelsesmyndighederne og pensionsselskaberne, hvor pensionsselskabernes tilbud til sygemeldte medarbejdere kan bringes i spil.
• Fokus på arbejdsbetinget stress i samarbejdsudvalgene.
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
• Samarbejdsudvalget skal systematisk drøfte arbejdspladsens indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsrelateret stress. Parterne er i forlængelse heraf enige om at understøtte samarbejdsudvalgenes drøftelser om forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress i overenskomstperioden.
• Parterne vil opdatere vejledning om ledelsens informationspligt, så det fremgår, at informationspligten omfatter beslutninger om indførelse og brug af ny teknologi samt ændring af bestående teknologi, herunder teknologier, som kan anvendes til overvågning af medarbejdere, logning med videre, og som kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
| De generelle lønstigninger og organisationsmidlerne falder således | Procent eller kroner |
| 1. april 2026 – generel lønstigning* | 1,09 % |
| 1. august 2026 – generel lønstigning | 0,65 % |
| 1. april 2027 – generel lønstigning | 1,88 % |
| 2.912-3.526 kr. pr. år |
| 625 kroner pr. år |
| 1. april 2028 – generel lønstigning | 2,55 % |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Fra 1. april 2027 stiger basisløntrinene således pr. år i nutidskroner:
Det årlige tillæg stiger 1. april 2027 med 625 kroner pr. år i nutidskroner.
Der er prioriteret 0,2 procent fra den økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage fra det år, du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen. Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
• Udvidelse af perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer fra seks til otte uger.
• Etablering af lønrettighederne for sociale forældre, nærtstående familiemedlemmer.
• Forbedring af lønrettigheder i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse og tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold.
• Forbedring af lønrettigheder for eneforældremyndighedsindehavere.
• Indførelse af lønret for den efterlevende forælder i forbindelse med den anden forælders død.
• Ret til sædvanligt pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
• Revision af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.
• Fælles konference om psykisk arbejdsmiljø for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.
• Undersøgelse af mulighederne for at etablere et samarbejde mellem ansættelsesmyndighederne og pensionsselskaberne, hvor pensionsselskabernes tilbud til sygemeldte medarbejdere kan bringes i spil.
• Fokus på arbejdsbetinget stress i samarbejdsudvalgene.
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
• Samarbejdsudvalget skal systematisk drøfte arbejdspladsens indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsrelateret stress. Parterne er i forlængelse heraf enige om at understøtte samarbejdsudvalgenes drøftelser om forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress i overenskomstperioden.
• Parterne vil opdatere vejledning om ledelsens informationspligt, så det fremgår, at informationspligten omfatter beslutninger om indførelse og brug af ny teknologi samt ændring af bestående teknologi, herunder teknologier, som kan anvendes til overvågning af medarbejdere, logning med videre, og som kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, som løber fra den 1. april 2026 til den 31. marts 2029.
Den samlede ramme for perioden udgør 8,70 procent.
| Rammens fordeling | Procent |
| Generelle lønstigninger inklusive skøn for reguleringsordningen* | 6,17 |
| Midler til andre formål | 1,63 |
| Rammen i alt | 7,80 |
| Reststigning ** | 0,90 |
| Rammen i alt inklusive reststigningen | 8,70 |
*Reguleringsordningen har til formål at sikre parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Skønnet for reguleringsordningen er baseret på en reststigning på 0,90 procent i perioden.
**Reststigningen er forventningen til udviklingen i den lokale løndannelse. Forventningen er den udvikler sig med 0,3 procent pr. år.
Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på 0,2 procent, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen.
Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
| De generelle lønstigninger og organisationsmidlerne falder således | Procent eller kroner |
| 1. april 2026 – generel lønstigning* | 1,09 % |
| 1. august 2026 – generel lønstigning | 0,65 % |
| 1. april 2027 – generel lønstigning | 1,88 % |
| 2.831 kroner pr. år |
| 1. april 2028 – generel lønstigning | 2,55 % |
* Til den generelle lønstigning pr. 1. april 2026 kommer en stigning på yderligere 0,2 procent. Det er en teknisk korrektion, fordi der er elementer i den private lønudvikling, der ikke har været indregnet i reguleringsordningen. Samlet lander de generelle lønstigninger derfor på 6,37 procent over de tre år.
Fra 1. april 2027 stiger alle basisløntrin med kr. 2.831 kroner pr. år i nutidskroner.
Der er prioriteret 0,2 procent fra den økonomiske ramme til lokal løn. Midlerne udmøntes den 1. april 2027. Forventningen er, at midlerne samlet set vil øge lokallønsandelen på tværs af de statslige arbejdspladser, og de centrale parter vil holde øje med, at dette sker.
For at understøtte de lokale lønforhandlinger er det aftalt, at der skal finde lønforhandlinger sted mindst én gang om året. Ledelsen skal tilvejebringe relevant lønstatistik forud for de lokale lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med nyansættelser og lønforhandling er blevet tydeliggjort og styrket.
Pr. 1. januar 2028 træder en ny fritvalgsordning i kraft. Med den får du mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Som led i fritvalgsordningen er der aftalt en særlig fritvalgsdag for ansatte, der er mellem 41 år og 61 år og to ekstra seniordage for ansatte fra det år de fylder 62.
Den kommende fritvalgsordning fungerer på den måde, at du har en kasse med penge og en kasse med frihed. Pengene i pengekassen kan du vælge at få udbetalt som løn løbende, eller i forbindelse med at du bruger din frihed i frihedskassen, eller du kan sætte dem ind på din pensionsopsparing.
I frihedskassen har du de fem særlige feriedage, en fritvalgsdag, hvis du er mellem 41 og 61 år, samt 4 seniordage fra det år, du fylder 62 år. Du har ret til at holde friheden fra frihedskassen. Du kan bede om at få udbetalt løn fra din fritvalgskonto, når du holder friheden. Hvis du har valgt at få pengene indbetalt til pension eller løbende udbetalt, vil du i stedet blive trukket i løn, når du bruger din frihedsret.
Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 afskaffes.
I stedet er det aftalt, at der kan opspares op til 15 feriefridage, og grænsen for at konvertere ikke afviklet afspadsering til opsparingsdage hæves fra 74 timer til 111 timer.
Retten til barns sygdom udvides til også at omfatte barnets tredje sygedag. Hvis man bliver kaldt hjem for at hente et sygt barn, bliver det også muligt at holde fri med løn resten af arbejdsdagen. Hjemkaldelsesdagen tæller ikke som barnets første sygedag, men som en 0. sygedag.
Fra den 1. april 2026 er der etableret følgende rettigheder for forældre med flere:
• Udvidelse af perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer fra seks til otte uger.
• Etablering af lønrettighederne for sociale forældre, nærtstående familiemedlemmer.
• Forbedring af lønrettigheder i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse og tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold.
• Forbedring af lønrettigheder for eneforældremyndighedsindehavere.
• Indførelse af lønret for den efterlevende forælder i forbindelse med den anden forælders død.
• Ret til sædvanligt pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven.
Fra 1. april 2026 forhøjes summen, der udbetales til efterladte børn ved en forælders død, til 50.000 kroner. Og forsikringssummen, hvis et barn bliver ramt af kritisk sygdom, hæves til 100.000 kroner. Aldersgrænsen ved kritisk sygdom for børn forhøjes til 24 år.
Den Statslige Kompetencefond fortsætter i overenskomstperioden.
Der er aftalt følgende tiltag for at understøtte et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne:
• Revision af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.
• Fælles konference om psykisk arbejdsmiljø for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.
• Undersøgelse af mulighederne for at etablere et samarbejde mellem ansættelsesmyndighederne og pensionsselskaberne, hvor pensionsselskabernes tilbud til sygemeldte medarbejdere kan bringes i spil.
• Fokus på arbejdsbetinget stress i samarbejdsudvalgene.
Der er aftalt en række forbedringer om samarbejde og samarbejdsudvalg, blandt andet:
• Samarbejdsudvalget skal systematisk drøfte arbejdspladsens indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsrelateret stress. Parterne er i forlængelse heraf enige om at understøtte samarbejdsudvalgenes drøftelser om forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress i overenskomstperioden.
• Parterne vil opdatere vejledning om ledelsens informationspligt, så det fremgår, at informationspligten omfatter beslutninger om indførelse og brug af ny teknologi samt ændring af bestående teknologi, herunder teknologier, som kan anvendes til overvågning af medarbejdere, logning med videre, og som kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.
Fredag den 12. december udvekslede Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Lærernes Centralorganisation (LC), som forhandler på vegne af Uddannelsesforbundets medlemmer, krav med Finansministeriet, der sidder på den anden side af forhandlingsbordet.
Læs om kravene herunder:
