Dannelse er også at lære de unge og voksne at møde til tiden, at lære dem ansvarlighed i forhold til sig selv, andre og for eksempel materialer, eller at tænke over, hvorfor de gør, som de gør – og om tingene kan gøres anderledes. For skal de kunne begå sig på et benhårdt arbejdsmarked og i et krævende samfund, er det mere nødvendigt end nogensinde før, at de også lærer sig de dannende kompetencer eller life skills som nysgerrighed, kritisk tænkning, mod, lyst, ansvarlighed og respekt for andre.
Uddannelsesforbundet har af samme grund sat dannelse højt på dagsordenen og inviterer til en række medlemsmøder rundt om i landet de næste uger. Her håber man, at så mange undervisere fra så mange skoler som muligt har lyst til at sætte deres egne ord på dannelse: Hvad det er, og hvordan det udvikles i netop deres undervisning. Det skal være med til at definere, hvordan dannelse fremmes i uddannelserne.
- Det sker jo allerede. Dannelse opbygges hver dag på alle uddannelsesinstitutioner af rigtig levende lærere og elever. Men med medlemsmøderne vil vi forsøge at indkredse, hvordan vores medlemmer arbejder med det i undervisningen – hvad der virker, hvordan de gør, og hvad de synes, der er behov for, siger Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundets formand.
Det er et kæmpe problemDer er nemlig stærkt brug for at få sat ord på, hvad det dannende er i netop Uddannelsesforbundets skoler, og hvorfor det er så vigtigt at styrke eleven eller kursisten i at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og som samfundsborger. Tendensen har i mange år været at stirre stift på mål hos elever og kursister – og at de opnår dem hurtigst muligt:
- Som lærere sætter vi dannelsen af kritiske og kreative borgere højt og mener oprigtigt, at dannelse er en helt central del af uddannelserne formål. Derfor har det været fortvivlende for os at se, hvordan der lægges mere og mere vægt på det snævert faglige og stadigt mindre på det dannende i uddannelserne. Eleverne bliver groft sagt skolet, men ikke uddannet, og det er et kæmpe problem. Der bliver bestemt ikke mindre brug for at have de såkaldte life skills fremover som både arbejdskraft og samfundsborger, siger Hanne Pontoppidan og understreger, at mange lærere allerede nu kæmper en daglig kamp for at skabe dannelsesprocesser i undervisningen på både værkstederne og i almenundervisningen:
- Men vilkårene for det er blevet meget sværere.
En snigende udviklingSå mens der har været et stort fokus på arbejdsmarkedets behov, når der tales uddannelse, har der været en tendens til at glemme, at samfundet også har brug for dannede borgere – det vil sige nysgerrige, kritisk tænkende, modige og ansvarlige borgere. Behovene på arbejdsmarkedet og i samfundet kan ligne hinanden, men det gør baggrund og fokus ikke nødvendigvis, siger Hanne Pontoppidan.
- Uden dannelse kan man ikke få indsigt i den samfundspolitiske dagsorden og slet ikke deltage aktivt i udviklingen af den. Og hvis vores velfærdssamfund fortsat skal udvikles, kræver det, at borgerne kan involvere sig. Det forventer politikerne faktisk også – at møde kritisk tænkende borgere – men den beslutning om, at der ikke er plads til dannelse i uddannelserne, er aldrig blevet taget, den er kommet snigende.
