Siden nytår er der blevet afskediget omkring 240 lærere på erhvervsskolerne og AMU, afslører en optælling af sager i Uddannelsesforbundet. I årene inden forsvandt allerede 1.000 stillinger på EUD og AMU. Det skete til trods for, at Folketinget havde vedtaget en erhvervsskolereform for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og skaffe flere faglærte. Tallene svarer til, at næsten hver femte stilling er forsvundet fra 2. kvartal 2016 til 2. kvartal 2022.
Det får formanden for Uddannelsesforbundet til at komme med et opråb til en kommende regering og de nyvalgte folketingsmedlemmer.
- Skal Danmark nå i mål med den grønne omstilling, attraktive erhvervsuddannelser og flere faglærte, så er dygtige lærere helt afgørende. Lige nu har politikerne en gylden mulighed for at handle smart og udnytte, at der med mangel på elever er tid til at sætte ind med opkvalificering. Derfor skal der penge ud på erhvervsskolerne. Så kan man fremfor at fyre flere lærere indhente det efterslæb, der er på lærernes efteruddannelse, siger Hanne Pontoppidan.
- De tilbagemeldinger jeg får fra erhvervsskolerne er, at der ikke bare bliver fyret lærere, men en del også søger tilbage til deres oprindelig fag. Så der sker lige nu et videnstab, som erhvervsskolerne ikke kan tåle. Så der er virkeligt et behov for at få sikret en oprustet lærerstab og attraktive erhvervsuddannelser, når søgetallene til EUD igen stiger, fortsætter formanden.
Analyser fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at kun hver tredje lærer, som er omfattet af kravet om at skulle have en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, den såkaldte DEP, har været igennem uddannelsen.
Ifølge Hanne Pontoppidan er det helt oplagt at se faldet i elevtilgangen til erhvervsuddannelserne som en unik mulighed for at indhente dét efterslæb.
- Så her er der brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning straks, så der kan investeres i at efteruddanne lærerne. Den kortsigtede løsning, hvor man blot fyrer lærere, og skaber et vakkelvornt fagligt miljø, koster på kvaliteten af fremtidens arbejdskraft, fortsætter Hanne Pontoppidan.
Lige nu er lærerkræfterne så få, at en sygemelding eller frihed til et uddannelsesforløb kan påvirke en hel uddannelsesretning.
- Man kan jo ikke sætte frisør-underviseren til at undervise VVS-elever. Er der kun én eller meget få lærere på en uddannelsesretning, ryger robustheden. Man kan ikke søge sparring, efteruddanne sig, lægge sig syg eller vikariere for hinanden. Vi har mange skoler, hvor der efterhånden er så få lærere tilbage, at den faglige robusthed krakelerer. Det bliver kun værre med de mange fyringer, vi ser nu, siger formanden.
Hun forstår godt, at erhvervsskolerne tilpasser budgetterne, når elevtallet falder. Derfor er det ifølge Hanne Pontoppidan et politisk ansvar at få penge ud nu for at sikre, at erhvervsuddannelserne fortsat kan være et attraktivt uddannelsesvalg i fremtiden.
- Vil en ny regering rent faktisk nå i mål med de politiske visioner om bedre erhvervsuddannelser og flere faglærte, som alle havde travlt med at lufte op til valget, så er det nu, der skal handling bag ordene. Det er helt afgørende for Danmark, at vi har de faglærte, der skal til for at løfte de opgaver, vi som samfund har og får – for eksempel med den grønne omstilling. Det kræver, at man tænker mere langsigtet og investerer nu fremfor at fyre og skære yderligere på området.
Samtidig opfordrer Uddannelsesforbundet til, at parterne i de kommende trepartsforhandlinger har særligt fokus på at ændre søgningen til erhvervsuddannelserne, så der også ad den vej arbejdes målrettet mod det helt nødvendige mål at få flere faglærte i Danmark.
- Erhvervsskolerne har i en årrække været underfinansierede og kæmpet hårdt for at kunne give eleverne den kvalitet i undervisningen, de bør have. Det har betydet, at man har sparet andre steder – for eksempel på den lovpligtige pædagogiske diplomuddannelse og anden opdatering inden for de enkelte fag. Det kan der jo rettes op på, mens man venter på, at søgningen igen vender, lyder det fra formanden.
