GLOBUS-puljen skal uddele penge for anden gang til danske uddannelsesinstitutioner. Formålet med puljen er at støtte initiativer, der engagerer eleverne i FN’s Verdensmål og udviklingssamarbejde gennem konkrete projekter og ophold i udviklingslandene.
Uddannelsesinstitutioner kan blandt andet få støtte til at sende elever i praktik hos en relevant virksomhed, på studieophold ved en lokal uddannelsesinstitution eller andet, der er forankret i elevernes faglighed.
Der kan også søges støtte til, at faglærere rejser med ud og bidrager til projektet – for eksempel ved at udvikle lokale kompetencer.
Næste ansøgningsfrist er 1. september 2023.