OK24-forhandlingerne skal resultere i stigninger i reallønnen for offentligt ansatte efter et par år med en buldrende høj inflation.
Det gjorde Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation (LC), klart på Uddannelsesforbundets kongres. Han var inviteret som gæstetaler, da LC koordinerer OK24-krav mellem Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening.
- Vi skal både sikre, at vi i perioden får reallønsfremgang fra det udgangspunkt, hvor vi står nu, og at vi indhenter den del, som vi har tabt i de seneste år, sagde Gordon Ørskov Madsen.
Han pegede desuden på, at der ved de kommende overenskomstforhandlinger er en særlig udfordring i forhold til de statslige overenskomster.
- Den centralt aftalte lønudvikling på de statslige overenskomster er lavere end den tilsvarende udvikling i kommuner og regioner. Vi har en rigtig vigtig opgave med at få sat en prop i den udvikling. Det er uforståeligt, og det skal vi have gjort noget ved, sagde LC-formanden.
Størstedelen af Uddannelsesforbundets medlemmer er netop ansat på en statslig overenskomst.
Inden OK24-forhandlingerne kan komme i gang, så skal trepartsforhandlingerne om et særligt løft i lønnen inden for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked først være på plads. Regeringen indskrev allerede i regeringsgrundlaget, at den helt ekstraordinært frem mod 2030 vil give ekstra lønkroner til udvalgte faggrupper.
-Jeg er overbevist om, at trepartsaftalen om løn kan være med til at løse nogle af de problemer, der har reddet os som en mare ved de mange seneste overenskomstforhandlinger. Men trepart er en helt særlig balance, hvor vi skal passe på, at vi ikke skaber nye problemer, som vi trækker med ind i fremtiden, sagde LC-formanden, som havde forstillet sig, at trepartsaftalen ville være afsluttet før Uddannelsesforbundets kongres.
Det samme havde FH’s formand Morten Skov Christiansen, der også var gæstetaler på kongressen.
-Vi forhandler stadig. På livet løs. Og jeg kan godt afsløre: Det er hamrende svært. Det haster nu også med at få afsluttet forhandlingerne. For vi skal gøre plads til noget, der er mindst lige så vigtigt. De offentlige overenskomster. For OK24 står for døren, sagde Morten Skov Christiansen.
FH-formanden talte også om, at fagbevægelsen har en vigtig opgave i at sikre uddannelse bredt og opkvalificering af lønmodtagerne.
- Vi skal investere i de unge. I de voksne. I kvalitet. Og i fremtiden. Og i den grønne omstilling. Med andre ord: Vi skal investere i mennesker, sagde Morten Skov Christiansen.
- Jeg ved, at I er meget enige med mig, når jeg siger, at vi skal investere i AMU-centrene og i vores erhvervsuddannelser. De sidste mange år har været præget af nedskæringer og besparelser. Det betyder, at I og jeres kolleger – vores dygtige undervisere – kan risikere at blive mødt af en fyreseddel, fordi økonomien skranter alvorligt på skolerne og centrene. Det er den helt forkerte vej at gå. Det er ikke sådan, vi skaber kvalitet og fastholder flere i uddannelse, fortsatte Morten Skov Christiansen.
Han pegede på, at regeringens planlagte investeringer i erhvervsuddannelserne skal ramme skolerne hurtigt, så nedskæringerne stopper. I den forbindelse kom FH-formanden med en særlig tak til Uddannelsesforbundets formand.
- De kommende investeringer er i den grad også din fortjeneste. Tak, fordi du er en utrættelig stemme i kampen for at rette op på vores uddannelser. Der er rigtigt meget at få rettet op på, sagde Morten Skov Christiansen.
De ekstra bevillinger til erhvervsskoleområdet og den seneste FGU-aftale, som sigter efter at få flere elever på FGU, blev også nævnt af formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lucas Westphal.
Han talte til kongressen på vegne af alle elevorganisationer på de uddannelsesområder, hvor forbundets medlemmer arbejder. Han dykkede ned i nogle af de dagsordner, der optager eleverne på FGU, de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.
- Stort tillykke til dem, der har kæmper kampen for et bedre FGU. Og ikke mindst tillykke til nuværende og kommende elever, der får gavn af den nye politiske aftale, sagde Lucas Westphal.
Elevorganisationerne på erhvervsskoleområdet engagerer sig i udmøntningen af de 900 millioner kroner til erhvervsskolerne.
- Fra et elevperspektiv ønsker vi så meget elevinddragelse som den overhovedet kan trække. Vi ønsker, at ingen uddannelsesområde må overses, og at både merkantile og tekniske uddannelser kommer til at nyde godt af de mange hundrede millioner, sagde Lucas Westphal.
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever har sammen med EEO, der er elevorganisation for de tekniske erhvervsskoleelever, lavet et nyt initiativ FællesSKABER, der skal styrke det elevdemokratiske arbejde på skolerne.
