Lærernes motivation til at bruge virtuel undervisning er dalet siden nedlukningen sidste forår. De udtrykker i en ny undersøgelse mindre lyst til at bruge erfaringerne fra den digitale undervisning, når skolerne åbner igen.
Til gengæld vil de gerne bruge de digitale værktøjer.
Dette modsatrettede svar har vakt undring i undersøgelsen om lærernes erfaringer med den virtuelle undervisning sidste efterår under coronaen. Men, siger den ene bagmand, pædagogisk konsulent Søren Lundsgård Jørgensen fra Det Nationale Videncenter for e-læring, E-videncentret i Aarhus, så kan det skyldes, at den digitale undervisning har været billedet på en nødsituation, hvor man ikke har haft friheden til selv at vælge de rette digitale værktøjer eller metoder:
- Og når man så selv kan vælge dem, man har erfaringer med, og som giver mening for en i undervisningen, kan man måske bedre se potentialet.
Eller som det formuleres i den nye rapport fra E-videnscentret og Tænketanken DEA om lærernes erfaringer med den digitale undervisning på ungdomsuddannelserne i en coronatid:
”Det kan indikere, at når lærerne har metodefriheden til selv at vælge digitale redskaber, når det giver mening i deres undervisning og ikke er påtvunget af omstændighederne, så kan de se potentialer i virtuel undervisning i konkrete situationer”.
... at de ikke vil bruge virtuel undervisning fremadrettet. Men de vil gerne bruge digitale værktøjer. Mens 71 procent i foråret meldte, at de for eksempel ville bruge videokonferenceplatforme fremadrettet, gælder det nu for 81 procent. I forhold til quizzer og for eksempel Kahoot, svarede 46 procent i foråret, at de ville bruge det fremadrettet, mens det var 55 procent i efteråret.
Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, forstår godt, hvorfor det netop er metodefriheden, der peges på. Hun siger i en kommentar til undersøgelse:
- For lærerne er det vigtigt at vælge de undervisningsmidler, der bedst understøtter det, der skal læres i forhold til den konkrete elevgruppe – og det kan nogle gange være digitalt og andre gange slet ikke. Der må man have respekt for den faglige vurdering, som læreren netop er uddannet til at have.
Hun er sikker på, at nedlukningen har givet en større føling med, hvilke platforme og digitale undervisningsmidler, der eksisterer:
- Så derfor vil vi se flere end tidligere, der anvender teknologi i undervisningen. Men det vil stadig være et varieret metodevalg, som afspejler elevgruppe og undervisningens mål, som vil være i fokus
Hele EUD-gruppen er samletDen nye undersøgelse er en opfølgning på en lignende temperaturmåling af erfaringerne fra foråret under første nedlukning. Men denne gang er det lærerne og ikke elevernes oplevelser, der er fokus på.
31 uddannelsessteder og 713 lærere har medvirket, og af dem er 218 fra eud-området og 57 fra eux. Dog er eud-lærerne behandlet som en samlet gruppe og ikke inddelt i for eksempel det merkantile og tekniske område. Og mens det første område kan være lettere at overføre til digital undervisning, er det alt andet lige sværere at lære at bygge et hus eller lære at klippe i coronalangt hår digitalt. Derfor skal tallene for denne samlede gruppe i undersøgelsen ses i det lys.
Af undersøgelsen fremgår det da også, at mange lærere nævner, at deres specifikke fag er svært at undervise i digitalt. Det er blandt andet lærerne på eud og eux, der nævner de manglende laboratorier, værksteder, køkkener og lignende virtuelt.
- Og det er nogle af de primære årsager til ikke at ville bruge virtuel undervisning, forklarer Sebastien Bigandt.
Undersøgelsen, der er foretaget i december, omfatter lige som i foråret alle gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Det vil sige stx, htx, hhx, eux, eud og hf. Den indeholder også et vist overlap fra den tidligere undersøgelse, da 75 procent af de lærere, som har svaret i den nye undersøgelse, kommer fra skoler, der også deltog i forårets undersøgelse. Det giver en vis viden om forskellen i erfaringerne hos lærerne fra de to perioder fra nogenlunde den samme gruppe efter den bratte nedlukning den 11. marts og den mere ”blandede landhandel” af fysisk fremmøde og delvise virtuelle undervisning i efteråret.
Når man skal undervise flere ”steder”I forårets undersøgelse blev det pointeret, hvor vigtig betydningen af en tydelig, tilstedeværende og retningssættende ledelse var for, hvordan lærerne oplevede at skulle undervise virtuelt. Men situationen har været anderledes i efteråret, hvor det har været mere kortsigtede her og nu-handlinger. Blandt andet har man måtte operere med fem forskellige scenarier: Fra en fuldstændig fysisk tilstedeværelse af både lærer og elever, over forskellige former for hybrid, hvor en lærer på samme tid har skullet undervise både fysisk og digitalt.
- Hvis vi ser på den procentdel af undervisningen, hvor både lærer og elever har været fysisk til stede, er der tale om blot 12 procent, der sammen har været i klasselokalet i hovedparten af tiden. Det siger noget om, at virtuel undervisning har fyldt meget – også før nedlukningen i december, siger Sebastien Bigandt, seniorkonsulent i DEA.
Alligevel er man ikke gået i dybden med erfaringerne med hybridundervisningen i undersøgelsen, og det ærgrer Uddannelsesforbundets formand, som siger:
- Jeg håber, der bliver lejlighed til senere at få belyst noget mere om hybridundervisningen, hvor lærerne står med en del af en klasse, der skal undervises på skolen, og en del hjemmefra digitalt. De tilbagemeldinger vi har fået, går på, at den undervisning slider ekstra hårdt på lærerne og kræver enormt meget planlægning og en splittet opmærksom i undervisningssituationen, siger Hanne Pontoppidan og forklarer, at på VUC har man netop ikke sendt folk hjem i hele hold:
- Der har man nøjedes med at sende nabokursisten hjem, hvis vedkommende var smittet.
Sebastien Bigandt fra DEA forventer dog, at man vil undersøge denne undervisningsform mere kvalitativt i en opfølgende rapport.
Lærerne har fulgt anbefalingerne, men…Forskerne gav i forbindelse med forårets undersøgelse en række anbefalinger til, hvordan man for eksempel kunne skabe variation i undervisningen, styrke vejledning og feedback og fokusere på at styrke relationen mellem lærer og elev. I den nye undersøgelse blev lærerne, der frivilligt brugte virtuel undervisning – når det ikke var påtvunget af for eksempel smittede elever – spurgt, hvad de havde fokus på at styrke.
Og det ser ud til at være disse anbefalede elementer. Det har otte ud af ti haft fokus på i høj eller nogen grad, ligesom mange har haft fokus på relationer i undervisningen mellem lærere og elever. Men selv om de har dette fokus, er der stadig 65 procent af lærerne, der mener, at læringsudbyttet af digital undervisning er lavere end ved almindelig undervisning, viser undersøgelsen.
65 procent af de adspurgte lærere vurderer, at elevernes læringsudbytte på grund af manglende trivsel og motivation, er lavere. Det er en marginal forbedring i forhold til forårets digitale erfaringer, hvor 73 procent af lærerne vurderede, at trivsel, motivation og læringsudbytte var lavere. Det er særligt på htx, at man har disse erfaringer, mens der på EUD kun er cirka 50 procent, der vurderer, at eleverne opnår lavere læringsudbytte.
Har brug for redskaberDer har været stort fokus på kompetenceudvikling på skolerne, men der er stadig seks ud af ti lærere, der siger, at de i nogen eller høj grad har brug for mere kompetenceudvikling, viser undersøgelsen.
Lærerne er her blevet bedt om at prioritere den kompetenceudvikling, de har brug for, hvor de kan vælge mellem prioriterede områder. Her har mere end otte ud af ti lærere som 1. og 2. prioritet, at kompetenceudviklingen skal have et didaktisk fokus.
65 procent af lærerne prioriterer kompetenceudvikling med pædagogisk fokus, mens omkring halvdelen ønsker et mere teknisk fokus, som for eksempel, hvordan man bruger et konkret program eller en platform. Det er især EUD-lærerne som samlet gruppe, der har haft dette sidste fokus.
Skolens støtte – eller mangel på sammeI undersøgelsen svarer næsten seks ud af ti lærere, at de oplever, at skolen i høj eller nogen grad har bidraget med vejledning, men cirka fire ud ti, der svarer, at det er tilfældet i lav grad. I foråret var det næsten otte ud af ti af lærerne, som vurderede, at skolen i høj eller nogen grad støttede med dem.
Og det bekymrer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
- Der er stadig mange, der ikke føler sig inddraget i beslutningerne, og som ikke føler, at ledelsen støtter op om dem. Det er helt afgørende, at ledelsen er tydeligt til stede, også selv om de hel klart har travlt med en mængde nye administrative opgaver, siger hun og tilføjer, at lærerne har brug for at blive hørt og få deres ”say” på det, der skal ske:
- Og de har brug for, at ledelsen tydeligt bakker op om at få sat struktur på dagen, så de ikke bliver spist op af det grænseløse arbejde. Det lurer som en latent fare, når man taler om fjernundervisning.
Det fremgår af tal i undersøgelsen, at lærerne ikke ser ud til at have været inddraget i betydeligt omfang. Hovedparten af lærerne – 56 procent – svarer for eksempel i undersøgelsen, at de ikke føler, at skolen har inddraget dem i overvejelserne om værktøjer til den virtuelle undervisning.
Uddannelsesforbundet besluttede i november 2020, at man ville supplere andres viden om den digitale undervisning på erhvervsuddannelsesområdet med de erfaringer, som medlemmerne ved foreningsområdet selv havde gjort sig under nedlukningen. Det har man nu sammenfattet i en minianalyse, hvor det blandt andet fremgår, at lærerne frygter, at nogle af de stærke faglige elever pludselig bliver de skrøbelige.
De har måske haft en vis pondus i, at de kom med nogle erfaringer rent praktisk fra arbejdsmarkedet. Men på det tekniske område og ved den digitale undervisning kan de komme til kort.
- Så der er faktisk en bekymring for, om man mister nogle af de fagligt stærke elever på det her, siger konsulent i Uddannelsesforbundet, Gry Søegaard, der har sammenfattet undersøgelsen.
Undersøgelsen siger også, at mens nogle elever trives bedre med den digitale undervisning og føler sig mere trygge end ved et fysisk fremmøde, så kræver det en ekstra indsats fra læreren at skabe et læringsrum, der opleves som trygt for eleverne. Det er nemt for eleverne at ’gemme sig’ i den digitale undervisning. Det kan derfor være vanskeligt for lærerne at skabe kontakt til den enkelte elev online – og ikke mindst at holde kontakten gennem en hel dag med onlineundervisning.
Fra miniundersøgelse i Uddannelsesforbundets e-udvalg af erfaringerne med virtuel undervisning.
Fra miniundersøgelse i Uddannelsesforbundets e-udvalg af erfaringerne med virtuel undervisning.
