Krav til OK21 udveksles

15. december er dagen, hvor alle organisationer og deres modstykke på arbejdsgiversiden udvekslede deres krav for næste års overenskomstforhandlinger (OK21) på det offentlige område. Og selv om begge parter håber på og regner med at blive enige om en ny treårig aftale til foråret, er det forhandlinger som står i coronaens tegn.

Praktisk gør pandemien det vanskeligt at mødes til forhandlinger, på samme måde som de er vant til. Økonomisk er det offentlige ramt af øgede udgifter.

Ingen af delene skal dog have lov til at påvirke resultatet, fastslår Uddannelsesforbundet.

- Vi skal sikre medlemmernes løn. Medlemmerne skal ikke bære regningen for COVID-19. Og vi går til forhandlingsbordet med et krav om, at vi også denne gang som minimum skal have en sikring af reallønnen, understreger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Forbundet havde også et krav om kronestigninger i stedet for procentstigninger. Men det vandt ikke gehør i denne samlede kreds af fagforbund. Der er i stedet på det kommunale område stillet krav om, at der afsættes en særlig pulje til de lavestlønnede grupper.

Herudover er det et helt ufravigelige krav for Uddannelsesforbundets side, at der bliver indgået en aftale om arbejdstid for de statslige lærere. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev parterne enige om, at det skal være en såkaldt oversættelse af arbejdstidsaftalen på det kommunale område.

- Den statslige aftale bliver hverken værre eller bedre, men jo klart en smule anderledes i forhold til det, der hedder samarbejdssporet, fordi vi ikke har et kommune-niveau i staten, forklarer Hanne Pontoppidan med henvisning til den kommunale arbejdstidsaftale, der blev indgået i august.

Den statslige aftale vil ifølge hende desuden skulle tage højde for eksempelvis døgnarbejde på nogle skoleformer.

Et tredje meget vigtigt krav for Uddannelsesforbundet er, at tillidsrepræsentanterne kan få bedre værn.

- Vi har over de seneste cirka ti år oplevet, at skolerne fusionerer til ganske store institutioner. Samtidig har der været en centraliseringsøvelse i gang, der har gjort, at vi en hel del steder oplever et angreb på antallet af tillidsrepræsentanter og på de muligheder, vores tillidsrepræsentanter har for at løfte deres opgaver. Det skal vi simpelthen have gjort noget ved, slår Hanne Pontoppidan fast.

Lærerorganisationerne er dog som bekendt ikke de eneste fagforbund, som skal forhandle overenskomsten for de offentligt ansatte. Og en række forbund ønsker – inspireret af de seneste overenskomstforhandlinger på det private område – en såkaldt fritvalgsordning, der giver de ansatte selv mulighed for at kunne optjene og vælge frit mellem forskellige goder, såsom løn, fridage eller pension.

- Det er bestemt ikke noget, der er groet i vores have. Faktisk synes vi, det er en rigtig skidt idé. Men da det er et meget stort ønske fra en del, så er det også et krav fra os på lønmodtagersiden, forklarer Hanne Pontoppidan.

Staten går ind i forhandlingerne med 15 generelle krav. Blandt dem er arbejdstid, der understøtter fleksible arbejdspladser, udvikling af statens nye lønsystem, en tidssvarende seniorordning, et styrket lokalt samarbejde, en fælles indsats for kompetenceudvikling, en styrket indsats for arbejdsmiljøet og forenkling af statens gruppelivsordning.

Fra kommunernes side har man otte ønsker med til overenskomstforhandlingerne. Den skal blandt andet være økonomisk ansvarlig, eventuelle lønmidler skal gå til områder med udfordringer inden for rekruttering, seniordage skal ændres til, at udgangspunktet er udbetaling af seniorbonus med mulighed for i stedet at vælge pension eller frihed, og så ser kommunerne gerne, at rettigheder i forbindelse med forældreorlov til fædre og medmødre bliver drøftet.

Et krav, som umiddelbart falder særligt i øjnene i forhold til Uddannelsesforbundets områder, er, at arbejdsgiverne har kig på de undervisningstillæg, som gives for høje timetal. Dem ønsker arbejdsgiverne også forhandlet ved OK21.

Parterne forventer, at de først får afsluttet forhandlingerne på statens område, derefter kommunernes og afslutningsvist regionernes. På alle områder forhandler man både generelle og specifikke krav. De generelle krav omfatter blandt andet lønstigninger på tværs af fagområder. De specifikke krav er tilpasset de enkelte fag og kan eksempelvis omfatte særlige løntillæg og vilkår for enkeltgrupper.

På det statslige område forhandler man først de generelle krav og herefter afsluttes med de specielle krav. På det kommunale og regionale område foregår generelle og specielle forhandlinger parallelt.

Forhandlingerne om de generelle krav ventes at gå i gang i begyndelsen januar og afsluttet i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.