Løn på FGU
Der findes fire løntrin med tilhørende tillæg for lærere på FGU. Indplaceringen fastsættes ved ansættelsen med udgangspunkt i erfaring på baggrund af din uddannelse. Alle løntrin er fireårige.
Der kan derudover aftales lokale løntillæg. Din tillidsrepræsentant kan fortælle om eventuelle lokalt aftalte tillæg.
Se løntrin og tillæg for lærere på FGU i løntabellen for FGU
Ulempetillæg
Der gives et fast tillæg pr. måned for arbejde på skæve tidspunkter på hverdage og i weekender.
Arbejdstid
Arbejdstiden er i gennemsnit 7,4 timer dagligt. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, det vil sige fra mandag til fredag, og i dagtimerne.
Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
Overarbejde
Arbejdstiden opgøres årligt. Overtid udløser tillæg på 50 procent. Overtid kan afspadseres eller udbetales.
Lokale aftaler
Lokale løntillæg aftales mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten.
Der er mulighed for at indgå lokale aftaler om arbejdstid, der fraviger de centrale aftaler.
Ferie
Fem uger årligt + fem særlige feriedage.
Ferietillæg
2,02 procent af årslønnen, som enten bliver udbetalt, i takt med at du holder din ferie, eller ad to omgange med lønnen i henholdsvis maj og august.
Pension
17,3 pct. af den pensionsgivende løn betalt af arbejdsgiver.
Børns sygdom
Du har som udgangspunkt ret til pasning af dit syge barn på barnets første og/eller anden sygedag.
Barsel
For mødre - Fuld løn under barsel: 10 + 10 + (6) uger. De sidste seks uger kan I som forældre fordele efter eget valg.
For fædre og medmødre - Fuld løn under barsel: 2 + 10 + (6) uger. De sidste seks uger kan I som forældre fordele efter eget valg.
Opsigelsesvarsler
Du kan opsige din stilling med en måneds varsel til udgangen af en måned.
Indtil du har opnået 6 måneders anciennitet i ansættelsen, er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel 1 måned til udgangen af en måned. Efter 6 måneders ansættelse er opsigelsesvarslet 3 måneder. Opsigelsesperioden tæller med i ancienniteten. Det betyder reelt, at når du har været ansat i mere end 5 måneder, så har du 3 måneders opsigelsesvarsel.
Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel forlænges med en måned for hvert tre års ansættelse - dog maksimalt til seks måneder.
Fratrædelsesgodtgørelse
Bliver du opsagt har du efter 12 og 17 års ansættelse ved fratrædelsen krav på henholdsvis en eller tre måneders fratrædelsesgodtgørelse.
Gruppeliv
Du er omfattet af en gruppelivsaftale med Forenede Gruppeliv. Det giver dig mulighed for udbetaling ved kritisk sygdom samt til efterladte og børn under 24 år ved dødsfald.