Herunder at der mere konkret er behov for:
- En øget og stabil finansiering af erhvervsskolerne
- Øget kvalitet på erhvervsuddannelserne og derfor efteruddannelse og bedre forhold for lærerne
- At skabe attraktive rammer, så unge og voksne tilvælger erhvervsuddannelser.
Øget og stabil finansiering af erhvervsskolerne
Der skal massive investeringer til, hvis vi skal løfte kvaliteten og øge søgningen til vores erhvervsuddannelser. Erhvervsskolepolitikken har i mange år desværre bestået af små tillægsbevillinger og lappeløsninger, og man har ikke lyttet til de ledere, lærere, lærlinge og elever, der kender uddannelserne indefra. For penge alene er ikke nok, også andre aspekter af uddannelserne skal kigges efter i sømmene, så investeringerne bliver brugt rigtigt.
Først og fremmest er der behov for en grundig taxameterrevision for at skabe en bæredygtig skoleøkonomi, der kan løse kerneopgaverne også i perioder med højkonjunktur, så skolerne ikke presses til afskedigelser eller er afhængige af at søge evt. eksterne udviklingspuljer.
Den helt centrale kerneopgave er at udbyde kvalificeret undervisning, men der skal også være nok midler til indkøb af moderne udstyr, efteruddannelse mm. Det er centralt, at taxametermodellen opererer med et stabilt realistisk grundtaxameter, der sikrer stabilitet under perioder med højkonjunktur, hvor der modsat er tid til efteruddannelse og udviklingsopgaver på institutionerne.
Grundtaxameteret bør suppleres med et aktivitetsafhængigt taxameter. Og endelig er det nødvendigt med et specifikt uddannelsestaxameter, der sikrer økonomi til systematisk faglig og erhvervspædagogiske efteruddannelse (ganske som gymnasiemodellen).
Øget kvalitet på erhvervsskolerne kræver efteruddannelse og bedre forhold for lærerne
Behov for kompetente lærere med faglige tidssvarende kompetencer. Det er afgørende med en ved- og tidssvarende faglig opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne, både i forhold til deres grundfaglighed og deres specifikke viden. Nye krav og nye (digitale) teknologier ændrer hele tiden på kompetencekravene i forhold til erhvervslivets krav.
Det er derfor vigtigt med kontinuerlig faglig efteruddannelse af lærerne. Sideløbende er der behov for at udvikle mere fleksible muligheder for opkvalificering, både når man er i job eller er ledig. For lærere på AMU er der behov for tydeligere kvalifikationskrav. Det giver udfordringer, at ledelserne i dag selv kan tage stilling til, hvornår en lærer er kompetent til at undervise på grundfag.
Behov for kompetente lærere med solide pædagogiske og didaktiske kompetencer. En meget stor del af lærerne underviser uden grundlæggende pædagogiske kompetencer erhvervet gennem den DEP (Diplom i Erhvervspædagogik), som var en væsentlig del af reformen fra 2015. Det er helt centralt at finde en løsning, der fjerner barriererne – såsom skolernes økonomi og problemer med at finde vikarer – for deltagelse i DEP. Samtidig er det afgørende at forbedre rammerne på skolerne for vejledning og opfølgning for de lærere, der er i gang med en DEP.
Det er også vigtigt, at nyansatte lærere oplæres, så de får indsigt i, hvad det indebærer at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Samtidig er det et væsentligt jobskifte, ofte fra erhvervslivet til lærerrollen, der stiller mange nye krav til den enkeltes tilgang til elever og kursister. Endelig er det vigtigt at have fokus på både relevante muligheder og udfordringer i forbindelse med den stigende anvendelse af digitale læremidler i undervisningen.
LÆS MERE: Digitalisering
Bedre forhold for og anerkendelse af lærere tiltrækker kompetente lærere. Sammenlignet med andre lærere på statslige og kommunale områder får lærerne på erhvervsskoler en klart lavere løn. Det vanskeliggør i høj grad rekruttering og fastholdelse af både faglærere og grundfagslærere.
Manglen på faglærte og faldet i antal personer med en faglært uddannelse må forventes at sætte området under yderligere pres, da rekrutteringsudfordringerne vil blive forstærkede af dette. Det er derfor helt centralt med et lønløft, der udligner denne forskel.
Samtidig er det vigtigt at ændre på arbejdsforhold og -opgaver, så lærernes kerneydelse, nemlig at undervise, prioriteres. Administrative og andre opgaver skal fjernes. Til gengæld er det afgørende med mere tid til at forberede undervisningen. En øget løn og forbedrede forhold vil - ud over at tiltrække flere lærere med solid erhvervserfaring - også være med til en nødvendig anerkendelse af lærernes nødvendige rolle i for eksempel den grønne omstilling.
Behov for moderne udstyr (maskiner, værktøj og så videre). Mange erhvervsskoler bruger gamle maskiner i undervisningen. De matcher ikke de maskiner, som eleven møder på virksomhederne, når de er i oplæring. Dette er uhensigtsmæssigt, spild af god læring og demotiverer de unge, som ”tager sig til hovedet”. Der er brug for investeringer i mere moderne udstyr.
Virksomhederne skal også levere kvalitet i uddannelserne. Der er mål for, hvad eleven lærer i deres oplæringsperioder på virksomhederne, men kulturen for samarbejdet mellem erhvervsskoler og virksomheder i forhold til den samlede undervisning er meget forskellig. Det kan have en negativ påvirkning i forhold til elevens samlede læringsforløb og øger risikoen for frafald.
Det vil flere steder være hensigtsmæssigt at formalisere samarbejdet mellem lærerne og virksomhederne yderligere, primært gennem mere fokus på vejledning og sparring, så eleven i højere grad oplever et samlet læringsforløb.
Skab attraktive rammer, så unge og voksne tilvælger erhvervsuddannelser
Skab en ny fortælling om erhvervsuddannelsen. Der er brug for at skabe en ny fortælling om erhvervsuddannelser. Det gælder for den unge, hvor gymnasiet for mange er det ”naturlige” og nemme valg og for den voksne ufaglærte, der skal tage en erhvervsuddannelse eller opkvalificeres gennem et AMU-kursus. Sådan en fortælling gror kun, hvis den bygger på, at der reelt er kvalitet på skolerne (se ovenfor).
Samtidig er det centralt at øge vidensniveauet om erhvervsuddannelser hos elever, lærere, ledere og forældre i afsenderinstitutionerne (grundskolen, den forberedende grunduddannelse (FGU) m.fl.) og fortælle om muligheder både under og specielt efter erhvervsuddannelse.
Vidensniveauet om mulighederne for at tage en uddannelse skal også øges hos de mange ufaglærte, hvor der hos nogen også er personlige og faglige udfordringer i forhold til at tage en uddannelse.
Uddannelse er vigtig for dannelse og dermed for oplevelsen af at være hele menneske. Dannelse er ”at lære at forholde sig til sig selv, at forholde sig kritisk, nysgerrigt og modigt til undervisningen, fællesskabet og omverdenen samt at blive aktive og myndige elever/kursister og borgere”.
Lærerne på erhvervsskoler har en nøgleposition, når det kommer til at sikre uddannelse og undervisning, der sætter skub i og understøtter dannelsesprocesser. Deres ekspertise er vigtig til at understøtte og udvikle dannelsen, når elevernes måde at forholde sig til verden på skal udfordres.
Det er derfor helt centralt, at erhvervsskoler opgraderer deres fokus på dannelse, som værende mere end ”at kende sin Karen Blixen”. Den stolte selvstændige håndværker med professionsidentitet er såvel aktiv, myndig som fællesbidragende og således pr. definition en dannet person.
LÆS MERE:
Vi har brug for dannelsen
Fokus på at skabe sociale ungefællesskaber. De unge vil have et godt ungdomsliv med mening og ønsker at tilhøre et socialt fællesskab. Mange fravælger erhvervsuddannelsen af denne årsag.
Der er et grundlæggende behov for at skabe et uddannelsestilbud, der også socialt kan matche andre ungdomsuddannelser. Det kan for eksempel være mulighed for udlandsophold. En anden mulighed er et pædagogisk skolehjemstilbud (eud24/7), som gør det muligt både at skabe sociale ungefællesskaber (som på højskoler), og at flere unge er geografisk mobile i forhold til skoleforløbene under hele deres erhvervsuddannelse.
LÆS MERE:
24/7 – skolehjem på erhvervsskoler
Endelig er det vigtigt, at skolerne prioriterer at bruge de tildelte SPS-timer, og at det i høj grad gennemføres som en del af undervisningen, da det styrker trivsel, fastholdelsen og sandsynligheden for, at eleven gennemfører.
Fokus på udvikling af voksenpædagogiske miljøer. Mange voksne føler sig ikke hjemme i de ungdomspædagogiske miljøer på erhvervsskolerne. Det kan skyldes negative erfaringer fra deres skolegang, men også at deres forventninger om inddragelse af deres arbejds- og livserfaringer i undervisningen ikke opfyldes.
Der er derfor behov for at udvikle specifikke voksenpædagogiske miljøer og undervisningstilgange, der dels tager hensyn til eventuelle barrierer mod læring, dels inddrager de voksne elevers forventninger og erfaringer. Begge dele stiller krav til kompetenceudvikling af lærerne og til gode fysiske rammer, der understøtter læringen.
