Faglærere til værkstedsforløbet på Maskinmesterskolen København

Flere og flere brancher og virksomheder har opdaget maskinmesterens kompetencer og kvaliteter – og de står i kø efter vores nyuddannede maskinmestre. Samtidig ønsker flere og flere at få maskinmesteruddannelsen. Vi søger derfor flere undervisere og er lige nu på udkig efter 2 håndværksuddannede faglærere til de første 3 semestre på maskinmesteruddannelsen i Lyngby.
Stillingsbetegnelse
Faglærere til værkstedsforløbet på Maskinmesterskolen København
Frist
Tiltrædelse

Er du uddannet smed, værktøjsmager, industritekniker/ maskinarbejder, finmekaniker eller har du en anden relevant uddannelse, så hører vi gerne fra dig.

Opgaven spænder bredt indenfor både drej, fræs, svejs, pneumatik, motorlære og meget mere, så der er mulighed for at du kan bruge dine faglige kompetencer. Kan du formidle dine egne erfaringer på en måde, der vækker interesse hos de studerende? Hvis du ikke har undervisningserfaring, er det ikke en hindring. Har du lysten til undervise, så sørger vi for at du bliver klædt på til opgaven.

Ansøgning og kontakt

Ansættelse vil ske som faglærer. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Stillingen er på fuldtid eller deltid og ønskes besat pr. 1. december.

Der vil være perioder med aftenarbejde til kl. 20:00 og der kan forekomme undervisning på vores fremtidige lokationer indenfor Københavnsområdet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder Anne Mette Knudsen på amkn@msk.dk eller teamleder Christian Abildgaard på chab@msk.dk.

Ansøgning med relevante bilag, herunder uddannelsespapirer sendes ved at klikke på knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfrist er fredag den 10. oktober 2024 klokken 12. Samtaler foregår i uge 43/44.

Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.