Helhedsorienteret undervisning

Definition af helhedsorienteret undervisning 

I 2016 definerede 'Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling' helhedsorienteret undervisning i regi af erhvervsuddannelserne således: 

”I den helhedsorienterede undervisning tilrettelægges læringsforløb med udgangspunkt i helheder og knytter sig til en forståelse af, at verden uden for skolen ikke er opdelt i fag og delelementer. 

Helhedsorienteret undervisning er undervisning, der tager udgangspunkt i eller peger frem mod en for eleverne meningsfuld helhed, som knytter sig til de erhverv eller samfundsforhold, som undervisningen retter sig mod.”

I Uddannelsesforbundet læner vi os op ad ministeriets definition, ligesom vi trækker på erfaringer med helhedsorienteret undervisning på blandt andet erhvervsskoler og FGU. 

Forståelse af helhedsorienteret undervisning 

Helhedsorienteret undervisning har som grundforudsætning, at den tager udgangspunkt i en konkret praksis for at give eleverne en forståelse af, at virkeligheden ikke er delt op i fag eller delementer. Helhedsorienteret undervisning integrerer både praktiske og teoretiske elementer. Det er autentiske situationer fra arbejdspladser, samfundet, fritiden med videre, som er udgangspunktet for undervisningen. Den kompetence, der skal udvikles, er styrende for det, der undervises i. Det kan for eksempel være en situation, hvor der skal bygges et havehus. Det vil kræve kompetencer inden for blandt andet trigonometri, materialelære, dokumentation, håndværk, budget og procesledelse. Det kan også være, at eleverne skal planlægge et loppemarked, hvor de opnår kompetencer i eventkoordination, regnskab, samarbejde, salg og kundekontakt. Måske skal de også selv bygge standene, så de træner håndværksmæssige kompetencer. 

Det adskiller helhedsorienteret undervisning fra den mere klassiske skolastiske undervisning, da det ikke er klassiske faggrænser, der er styrende for undervisningen, men derimod den virkelighed, undervisningen tager afsæt i. På den måde udviskes de klassiske faggrænser og fagene spiller sammen på en autentisk og meningsfuld måde. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne oplever en sammensmeltning af teoretiske og praktiske elementer, hvor de får mulighed for at anvende deres viden i autentiske og meningsfulde kontekster. Det kræver også både teoretiske og praktiske lærerkompetencer, som blandt andet kan opnås i stærke tværfaglige teams. 

I nogle tilfælde – som for eksempel på EPX – vil målene for undervisningen tage afsæt i mange forskellige virkeligheder, så undervisningen ikke kan planlægges med et bestemt erhverv for øje. I stedet kan det være mere brede kompetencer, som er nødvendige for at begå sig inden for en branche, på et arbejdsmarked eller som en kompetent borger. Mens man i klassisk helhedsorienteret undervisning planlægger undervisningen ud fra en erhvervspraksis, kan man i stedet bruge ”omverdenspraksis” på EPX. Med en omverdenspraksis sikres en genkendelighed til virkeligheden, når eleverne ikke har konkret erhvervserfaring, de kan koble undervisningen op på (for eksempel fra et lærested). På EPX vil denne omverdenspraksis blive defineret af de linjer, som eleverne kan vælge imellem og elevernes erfaringer i øvrigt, ligesom der vil være nogle tværgående kompetencer, eleverne skal opnå.

Gevinster ved helhedsorienteret undervisning 

Et centralt succeskriterium for helhedsorienteret undervisning er, at der skabes bedre deltagelsesmuligheder for alle, og forskning viser, at der er mange læringsmæssige gevinster ved helhedsorienteret undervisning, hvis det udføres efter hensigten. Gennem helhedsorienteret undervisning bliver eleverne mere motiverede og opnår et højere indlæringsniveau, da undervisningen gøres vedkommende, relevant, anvendelig og autentisk ved at skabe læringssituationer, som eleverne kan genkende fra virkeligheden. Særligt elever, der har svært ved at optage læring i en teoretisk undervisningssituation, har gavn af helhedsorienteret undervisning – men alle elever vil kunne profitere af denne tilgang til undervisning.

Uddannelsesforbundet vil derfor fremme og forbedre vilkårene for at bedrive helhedsorienteret undervisning – ikke mindst i forhold til EPX. 

For at lykkes med helhedsorienteret undervisning skal nogle forudsætninger være til stede. Uddannelsesforbundet arbejder derfor for, at:

Sikre de rette lærerkompetencer: 

• Helhedsorienteret undervisning kræver undervisere med kendskab til og erfaring fra den virkelighed, som undervisningen tager udgangspunkt i, og lærere med kompetencer i almen undervisning. Det sikrer den nødvendige autenticitet. 
• Undervisningen gavnes af multifaglighed, når der samarbejdes på tværs af fagligheder. Det kræver et fælles didaktisk og pædagogisk udgangspunkt, som etableres gennem fælles læreruddannelse for alle lærere på EPX, hvor der både er fokus på at udvikle undervisning sammen på tværs af fagligheder og på at udvikle en fælles tværfaglig evalueringskultur. 
• Kontinuerlig og kompetent lærer-til-elev vejledning og aktiv elevinddragelse er centrale elementer. Eleverne skal støttes i at koble teori og praksis.

Virkelighedsnære fysiske rammer 

• For at understøtte helhedsorienteret undervisning er der behov for virkelighedsnære fysiske rammer, der afspejler den virkelighed, undervisningen udspringer af. På en skole vil det for eksempel være praktiske værksteder og læringsrum, der efterligner nogle fysiske rammer fra omverdenen, men dele af undervisningen kan også med fordel foregå uden for skolens rammer og dermed komme tættere på den pågældende virkelighed.

Understøttende ledelse og organisation 

• Helhedsorienteret undervisning fordrer en ledelse, der understøtter samarbejde og tværfaglighed. Ledelsen skal sikre rammerne for fælles planlægning, erfaringsdeling og evaluering.
• Et helhedsorienteret undervisningsmiljø kræver samarbejde mellem lærere med forskellige faglige baggrunde. Ledelsen skal understøtte en respekt for de forskellige fagligheder og udviklingen af en fælles didaktisk kultur.
• Ledelsen skal understøtte og prioritere strategisk og systematisk kompetenceudvikling af underviserne. 

Bedre rammevilkår

• Helhedsorienteret undervisning kræver en økonomisk prioritering, der blandt andet muliggør små hold, flerlærerordninger, individuel og fælles forberedelsestid, tid til fælles udvikling, forskningsunderstøttet evaluering, opdateret udstyr og ekstra støtte til elever med særlige behov.