Frivillig gruppelivsforsikring

Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du tegne en frivillig gruppelivsforsikring i Forende Gruppeliv. Den giver efterladte højere udbetalinger.

De fleste af Uddannelsesforbundets medlemmer er gennem deres overenskomst dækket af en gruppelivsforsikring. Er det tilfældet for dig, er du sikret en udbetaling, hvis du bliver ramt af kritisk sygdom. Og hvis du dør, inden du fylder 70 år, får dine efterladte udbetalt en forsikringssum.

Hæv udbetalingerne med en tillægsforsikring

Vi tilbyder også vores medlemmer at købe en ekstra gruppelivsforsikring hos Forenede Gruppeliv.

Den frivillige gruppelivsforsikring indbefatter højere udbetalinger til dine efterladte, hvis du dør i en tidlig alder. Dækningen ved dødsfald under 50 år er for eksempel 1.000.000 kroner. Dette beløb reduceres, jo højere dødsalderen er.

Se alle forsikringssummer og læs betingelserne i aftalen

Vil du høre nærmere om de forskellige muligheder i forsikringen, kan du kontakte Forenede Gruppeliv.

Sådan kan du tegne en frivillig gruppelivsforsikring

Ønsker du at tegne en frivillig gruppelivsforsikring, så send en mail til Uddannelsesforbundet på info@uddannelsesforbundet.dk.

I mailen skal du skrive, at du giver samtykke til, at Uddannelsesforbundet må videregive dit CPR-nummer, navn, adresse og e-mailadresse til Danmarks Lærerforening (DLF). Derefter vil du blive kontaktet af DLF, som administrerer forsikringen.