Den forberedende grunduddannelse (FGU)

FGU: En central del af ungdomsuddannelseslandskabet

FGU har siden sin etablering i 2019 udviklet sig til en vigtig skoleform med et klart formål: at give unge under 25 år, som endnu ikke er kommet godt videre i uddannelse eller job, en reel mulighed for at finde vej. FGU bygger på tre spor – AGU, PGU og EGU – og er kendetegnet ved praksisnær, inkluderende og helhedsorienteret undervisning.

I dag er FGU ikke længere i en etableringsfase. Der er opbygget kompetente fagmiljøer og skabt stærke undervisningstilbud og positive elevfællesskaber. Nu handler det om at videreudvikle FGU med fokus på faglig kvalitet, professionel anerkendelse og klare rammer.

Med Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse fra februar 2025 er det blevet besluttet, at FGU fra 2030 skal have et endnu større ansvar, da elever, der ikke består 9. klasse, får retskrav på et 10. skoleår på FGU, ligesom elever, der falder fra på en ungdomsuddannelse, også skal have retskrav på at tage resten af skoleåret på FGU. 

Helhedsorienteret og fleksibel skoleform

FGU skal kunne rumme den kompleksitet, der ligger i målgruppen. Det kræver, at undervisningen er tilpasset forskellige behov og kombinerer almene, faglige, sociale og personlige mål.

Uddannelsesforbundet arbejder for at:

• Udbrede helhedsorienteret og praksisnær undervisning, hvor elevernes interesser og styrker bringes i spil.
• Skabe bedre muligheder for og mere ensartet praksis i forhold til at forlænge elevforløb på nedsat tid udover 20 uger. Det vil styrke den pædagogiske udvikling for de elever, der har brug for nedsat tid. 
• Styrke brobygning ind i og videre fra FGU.

Kvalificeret og anerkendt FGU-profession

FGU løftes af lærere, vejledere og konsulenter, der har faglig og pædagogisk ekspertise. Derfor arbejder Uddannelsesforbundet for at:

• En egentlig FGU-profession skal udvikles og anerkendes i uddannelseslandskabet.
• Forbedre adgangen til kompetenceudvikling og pædagogiske lærerkurser målrettet FGU-området med og uden ECTS-point. 
• FGU-vejledere anerkendes som medarbejdergruppe på FGU på lige fod med lærere og konsulenter. Vejlederne har en stor rolle i arbejdet på FGU, og det skal de anerkendes for.
• Lærere, vejlederes og konsulenters løn- og ansættelsesvilkår udvikles og kommer på linje med øvrige offentligt ansatte lærere.

Et bæredygtigt grundlag

Forudsætningen for, at FGU fortsat lykkes, er gode og stabile økonomiske rammer. Vi ser stadig store forskelle i institutionernes muligheder for at gennemføre undervisningen på et fagligt og pædagogisk forsvarligt niveau. Der bør ikke være forskel på, hvilken kvalitet eleverne får, afhængigt af, hvor de bor.

Uddannelsesforbundet arbejder for at:

• Elever på FGU skal møde samme kvalitet over hele landet.
• Der indføres et særligt bygningstaksameter.
• Der er tilstrækkelige ressourcer til, at alle elever får den nødvendige og relevante støtte i undervisningen, enten via et rummeligt undervisningsmiljø med lærere, der også har specialfaglige kvalifikationer eller via SPS-tilbud.

Målgruppevurderinger

Kommunernes ungeindsats (KUI) har en afgørende rolle i målgruppevurderingen, og langt de fleste steder fungerer samarbejdet godt. Men der er stadig kommuner, hvor samarbejdet halter. Der skal være klarhed og gennemsigtighed i målgruppevurderingerne, og en retssikkerhed for de unge i målgruppen, så de har samme muligheder i hele landet. 

Uddannelsesforbundet mener, at:

• Det er positivt, at unge nu får mulighed for at tilkendegive interesse for FGU på optagelse.dk, og Uddannelsesforbundet vil følge udviklingen nøje, herunder om kommunerne følger op på de unges tilkendegivelser. 
• Målgruppevurderingerne bør give eleverne en klar og realistisk vurdering af, hvor lang tid de forventes at være på FGU, så de kender deres umiddelbare uddannelsesplan frem for at skulle genansøge løbende.
• Kommunerne har et ansvar for at sikre, at de unge i målgruppen får adgang til et forløb på FGU, og at målgruppevurderingerne er ensartede på tværs af landet.
• Der skal sikres mere ensartethed i den information, kommunerne videregiver til institutionerne i forbindelse med målgruppevurderingerne for at sikre, at institutionen er forberedt til at tage imod eleven og undgå unødig brug af ressourcer i forbindelse med opstart. 
• Et tæt og forpligtende samarbejde mellem KUI og FGU-institutionerne er nødvendigt for at sikre det rette match mellem tilbud og behov.

Styrkede overgange og EGU i fokus

FGU er ikke et mål i sig selv, men et springbræt. Derfor skal der være stærke bånd til det omgivende uddannelses- og arbejdsmarked.

Uddannelsesforbundet arbejder for at:

• Øge brugen af kombinationsforløb og brobygning til ungdomsuddannelserne.
• De økonomiske incitamenter skal understøtte FGU-institutionernes virke. Arbejdet med de ressourcesvage elever bør i højere grad anerkendes, selvom de ikke kommer i job eller uddannelse efterfølgende, i modsætning til i dag, hvor det er arbejdet med de mere ressourcestærke elever, som ofte vil udløse udslusningstaxameter.
• EGU anvendes i højere grad, med klarere ansvarsfordeling mellem FGU og kommunerne samt bedre netværk til virksomheder.

FGU skal være sit eget miljø, men i samarbejde

FGU’s målgruppe er sårbar, og mange elever har tidligere oplevet nederlag i uddannelsessystemet. De har brug for et læringsmiljø, der er deres eget med plads til personlig udvikling og støtte.

Samtidig er det afgørende, at FGU ikke bliver isoleret, men arbejder i tæt kontakt med erhvervsliv, ungdomsuddannelser og lokalsamfund. Vi støtter derfor:

• At FGU har egne fysiske og pædagogiske rammer, hvor sårbare unge kan føle sig trygge.
• Et hensyn til de aldersforskelle, der er på lokale afdelinger for eksempel i forhold til trivsel og tryghed i sociale fællesrum og i forhold til, hvilke maskiner de må og kan anvende. 
• Et styrket samarbejde med lokale institutioner og uddannelser.

Retskrav til FGU fra 2030 

Når FGU i 2030 skal tage imod elever med retskrav, bliver det i et såkaldt 10. skoleår. Uddannelsesforbundet mener, at:

• Det er vigtigt, at retskravet ikke tæller med i elevernes FGU-tid, og at der dermed sikres et særskilt 10. skoleår, hvor eleverne har mulighed for et FGU-forløb efterfølgende.
• Retskravet bør ikke begrænses til elever med faglige udfordringer. Også unge med personlige og sociale vanskeligheder, men som har bestået 9. klasse, bør have adgang til et 10. skoleår på FGU.
• Det bør overvejes, om den øvre aldersgrænse for FGU bør sænkes fra 25 år. Med retskravet bliver aldersspredningen på FGU skubbet, da der kommer flere af de helt unge elever. Uddannelsesforbundet er åbent for at sænke aldersgrænsen, hvis det skaber bedre sammenhæng for de helt unge og den ældre målgruppe.

Uddannelsesforbundet vil fortsat arbejde målrettet for at styrke FGU til gavn for både elever, ansatte og samfundet.