I august 2019 startede den forberedende grunduddannelse (FGU) på 27 FGU-institutioner og 85 skoler.
Formålet med FGU’en er at bidrage til den politiske målsætning fra 2017 om, at alle unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er kommet i beskæftigelse, før de fylder 25 år.
FGU-elever kan følge tre spor:
- Almen grunduddannelse (AGU)
- Produktionsgrunduddannelse (PGU)
- Erhvervsgrunduddannelse (EGU)
Alle tre er karakteriseret ved, at undervisningen har fokus på inklusion, er praksisnær og helhedsorienteret.
Med FGU’en er rammerne endelig skabt, således at det er muligt at give et godt undervisningstilbud til en stor gruppe af unge mennesker, som af forskellige årsager ikke har fået nok ud af deres grundskoleforløb. Formålet er at give FGU-eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at komme videre.
Uddannelsesforbundet mener, at:
- FGU skal udvikles til et godt undervisningstilbud, der kan løfte unge i målgruppen videre i uddannelse eller arbejde.
- Undervisningen og vejledningen på FGU skal foretages af kvalificerede FGU-undervisere og vejledere i gode ungdomspædagogiske miljøer.
- FGU skal udvikles i samarbejde – og følges tæt.
- En god FGU kræver, at økonomien er på plads, og at der er tid til gennemførelse og udvikling.
FGU skal udvikles til et godt undervisningstilbud, der kan løfte unge i målgruppen videre i uddannelse eller arbejde
FGU-aftalen og efterfølgende lovgivning har skabt rammerne for FGU, men det kræver tid og ressourcer at fylde disse ud. Uddannelsesforbundet vil kontinuerligt medvirke til at udfylde rammerne og derigennem udvikle et godt undervisningstilbud, der er i stand til at løfte unge i målgruppen videre i uddannelse eller arbejde.
Det er vigtigt, at undervisningstilbuddene tager hensyn til de unges forskellige behov, herunder:
- Unge på AGU, der har behov for hurtigt at komme videre på HF eller EUD.
- Unge på PGU, der lærer bedst i praksisorienterede miljøer.
- Unge på EGU, der ikke trives på skolebænken og har behov for en understøttet erhvervsrettet tilgang.
Uddannelsesforbundet vil arbejde på at sikre, at undervisningen på FGU er tilpasset målgruppens behov og er helhedsorienteret, inkluderende og praksisnær.
Specielt bør der være fokus på at sikre både god undervisning af og trivsel for de sårbare unge gennem de rette tilbud inden for specialundervisning, støttetimer og anden specialpædagogisk støtte fra staten og den kommunale ungeindsats.
Det er herunder specielt vigtigt at støtte unge både med fysiske og med psykiske funktionsnedsættelser.
Endvidere vil vi arbejde for, at unge ordblinde får de rigtige undervisnings- og støttetilbud, som sætter dem i stand til at få reel gavn af undervisningen og derudover gør dem i stand til at fungere i samfundet.
Uddannelsesforbundet vil samtidig arbejde politisk på at sikre, at målgruppevurderingen, som foretages i den kommunale ungeindsats (KUI), er ”kalibreret” på en måde, der sikrer, at det er den rigtige gruppe af unge, der visiteres til FGU.
Det kræver et forbedret samarbejde mellem KUI og FGU, både nationalt og i hver af FGU-dækningsområderne. I forhold til målgruppen er det samtidig vigtigt, at der foretages en vurdering om unge, der alene har brug for et enkeltfag, for eksempel matematik eller OBU, reelt skal på FGU eller har mere gavn af et andet forløb, der hurtigere får dem videre i uddannelse eller job.
Undervisningen og vejledningen på FGU skal foretages af kvalificerede FGU-undervisere og vejledere i gode ungdomspædagogiske miljøer
Unge på FGU bør undervises af kvalificerede lærere i teams i et ungdomspædagogisk miljø med høj faglighed og fleksibilitet i undervisningen, og vejledningen bør foretages af uddannede vejledere.
Uddannelsesforbundet arbejder for, at lærergruppen og vejlederne opkvalificeres gennem gode kompetenceforløb, der tager udgangspunkt i deres eksisterende kompetencer og efterspørgsel.
Samtidig er det centralt, at der er udvikles en decideret FGU-profession, der gennem målrettede undervisningstilbud er med til at sikre lige behandling og ensrettede rettigheder for alle unge.
FGU skal udvikles i samarbejde – og følges tæt
Udviklingen og implementeringen af FGU er en stor og kompliceret opgave, og det er vigtigt at anerkende, at FGU er en ny skoleform, hvor man ”betræder nyt land”, som fordrer et bredt samarbejde med gennemsigtighed, risikovillighed og åbenhed. Uddannelsesforbundet vil derfor fortsat prioritere et godt og tillidsfuldt samarbejde med de involverede interessenter på politisk og sekretariatsniveau.
Samtidig er det centralt at sikre, at der løbende skabes læring i udviklingen og implementeringen af FGU, herunder på de tre spor, og at denne læring fører til reelle forbedringer i undervisningen af de unge. Det er vigtigt med både en professionel evaluering og en egentlig følgeforskning, der reelt gør det muligt løbende at justere undervisningen og vejledningen på FGU. Dels er det vigtigt med et overordnet politisk fokus på, hvorvidt det er muligt at opnå målsætningen i den politiske aftale.
Desuden vil Uddannelsesforbundet arbejde på at opbygge fælles læringsmiljøer for FGU og for faggrupper, blandt andet gennem skabelsen af pædagogiske og brancherelaterede udvalg og tværfaglige netværk.
En god FGU kræver, at økonomien er på plads, og at der er tid til gennemførelse og udvikling
Hvis FGU-institutionerne skal kunne indfri de politiske ambitioner og løfterne til de unge, skal det være baseret på en fornuftig grundøkonomi. Det er nødvendigt at anerkende, at gennemførelsen og udviklingen af FGU er dyrere, end politikerne forventede, og at flere FGU-institutioner er underfinansierede med en dårlig opstartsøkonomi.
Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at der politisk sikres en kontinuerlig anstændig finansiering, således at det er muligt at gennemføre og udvikle FGU – og de tre spor – som et reelt godt tilbud til de unge og samtidig sikre stabilitet i medarbejdergruppen.
Hvis FGU’en på sigt skal blive en succes, er det centralt, at der er tilstrækkeligt med tid og ressourcer, både til forberedelse af undervisningen og til videreudviklingen af de specifikke FGU-tilbud.