Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog fremgår af § 1 i Lov om dansk- uddannelse til voksne udlændinge m.fl. og lyder, at:
Voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.
Undervisningen skal herudover resultere i, at den enkelte kursist får de almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse og livet som medborger i et demokratisk samfund.
Danskuddannelserne udbydes af:
- Kommunale sprogcentre.
- Offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige.
- Private sprogcentre,
- Andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed.
Kommunerne har ansvaret for danskuddannelserne og har tilsynsforpligtelsen over for udbyderne af danskuddannelsen.
Danskuddannelsen er delt i tre uddannelser:
- Danskuddannelse 1 (DU1) for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke behersker det latinske alfabet.
- Danskuddannelse 2 (DU2) for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.
- Danskuddannelse 3 (DU3) for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.
Hertil kommer Studieprøven, som er en overbygning til Danskuddannelse 3
Hver danskuddannelse er modulopdelt, og optagelse på et modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 5 år (inkl. studieprøven).
Målgrupper for dansk som andetsprog
Danskuddannelse skal tilbydes til primært to målgrupper:
- Flygtninge og familiesammenførte mv.
- Udenlandske arbejdstagere og studerende mv.
Sprogcentrene har et meget forskelligartet kursistgrundlag, som ændrer sig over tid. I perioder er de udenlandske arbejdstagere og studerende i flertal, og i andre perioder er flygtninge og familiesammenførte i flertal. Kursistgruppen kan altså bestå af alt fra højtbetalt arbejdskraft til traumatiserede analfabeter.
Det betyder et ekstra pres på sprogcentrene, når målgruppen ændrer sig. De senere år har sprogcentrene nemlig strømlinet danskuddannelserne meget som følge af stadig faldende modultakster (jvf. bilag nedenfor).
Man kan for eksempel ikke forvente, at traumatiserede flygtninge i modsætning til arbejdstagere kan klare at sidde på store hold og komme meget hurtigt igennem modulerne. Vi må forvente, at mange i gruppen af flygtninge har koncentrationsbesvær og andre indlæringsvanskeligheder.
Vi ser også i gruppen af flygtninge, at gruppen omfatter mennesker, der aldrig har gået i skole og aldrig har lært at læse og skrive. Herudover ser vi mennesker, der kun er alfabetiseret på deres eget sprog, og som ikke kender det latinske alfabet. Endelig har andre gået ganske kort tid i skole i deres hjemland og har derfor utilstrækkelige forudsætninger til at kunne indgå i det danske uddannelsessystem efter endt danskuddannelse eller at deltage i virksomhedernes kompetenceudvikling eller efteruddannelse.
Alfabetisering
For udlændinge kan en del af undervisningen for eksempel i forhold til almen undervisning og alfabetisering med stor fordel foregå på kursistens modersmål, hvis der findes tilstrækkeligt kvalificerede lærere. Et tolærersystem vil efter Uddannelsesforbundets mening være det mest hensigtsmæssige i en alfabetiseringsproces, sådan at kursisterne ikke både skal lære et nyt sprog og samtidig blive alfabetiseret (det vil sige at lære at læse og skrive) på dette sprog. Det er vigtigt, at den påbegyndte alfabetiseringsproces følges op af yderligere uddannelsestilbud, hvor skrivning og læsning udvikles videre (for eksempel FVU-start).
Uddannelsesforbundet mener, at mennesker med kortest uddannelse skal have de længste uddannelsestilbud.
Uddannelsesforbundet arbejder for:
- At der gives mulighed for modersmålsundervisning for udlændinge, der har udbytte heraf.
- At der alfabetiseres både på dansk og på modersmål, hvor det er muligt.
Danskkvalifikationer
Danskuddannelserne med statslig støtte svarer til en arbejdsindsats for kursisterne på 1,2 årsværk, der kan fordeles over fem år, uanset hvilke skolebaggrunde kursisterne kommer med.
De fleste kursister på Danskuddannelse 1 (DU1) har meget svært ved at lære dansk på kun få år, fordi de har kort skolebaggrund og ofte taler et sprog, der ligger fjernt fra det danske sprog.
Nogle kursister kan klare den afsluttende prøve, men de har langt fra opnået de danskkundskaber, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet. Der er også kursister på Danskuddannelse 2 (DU2) og Danskuddannelse 3 (DU3), som enten på grund af for lave timetal eller behov for afbræk i undervisningen, ikke kan gennemføre en danskuddannelse indenfor fem år.
Dertil kommer, at kursisterne med de mange besparelser, der er gennemført på modultaksterne reelt kun får mulighed for at få to-tre år i praksis. Dette på trods af, at den gældende lovgivnings fokus er på de nye flygtninge og indvandrere, som er i stand til hurtigt at komme i job.
Kursisternes frafald er ofte stort, hvis de efterfølgende påbegynder en anden uddannelse. Det gælder både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Mange kursister er simpelthen ikke godt nok dansksprogligt rustede til at indgå i videre uddannelsesforløb – herunder også efter- og videreuddannelse.
Herudover taber kursisterne de erhvervede danskkvalifikationer, hvis de ikke bliver vedligeholdt. Der vil derfor være behov for, at der er et tilgængeligt og gratis tilbud om dansk som andetsprogsundervisning til alle med behov efter bestået DU-prøve. Tilbuddet bør gives på sprogcenter, VUC'er og erhvervsuddannelser, og adgangen skal være uafhængig af flygtningen/indvandrerens uddannelsesbaggrund fra hjemlandet
Arbejdsmarkedet og selvforsørgelse
Det herskende overordnede politiske regime er, at flygtninge og indvandrere hurtigst muligt skal have fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgende. Det er en intention, som Uddannelsesforbundet støtter, når helt grundlæggende forhold er opfyldt:
Flygtninge og indvandrere skal kunne tilstrækkeligt dansk til:
- At kunne fungere på arbejdsmarkedet.
- At kunne deltage i efter- og videreuddannelse.
- At kunne deltage i samfundet som medborgere og for eksempel støtte deres børns skolegang.
Der er ingen tvivl om, at sprogcentrene gennem årene er blevet mere orienterede i forhold til mulighederne for danskundervisning i forhold til arbejdsmarkedet. Det er med Uddannelsesforbundets øjne en positiv udvikling, som er drevet af et ønske om at give kursisterne de bedste muligheder i integrationsprocessen.
Det er ikke muligt for en flygtning/indvandrer at fungere og bidrage på en arbejdsplads, hvis de ikke behersker et minimum af dansk.
Synspunktet støttes af det nationale forskningscenter for velfærd SFI, som blandt andet skriver i en analyse: